Planlægning af kompostering

Hvorfor er det godt at kompostere

Ved at kompostere vegetabilsk køkkenaffald, det vil sige planterester, sluttes naturens kredsløb. Næringsstoffer og strukturmateriale føres tilbage til jorden. Har I meget grønt areal i jeres ejendom, så overvej at dyrke grøntsager og på den måde slutte kredsløbet helt.

Ved at lave kompost fjerner i også køkkenaffald fra restaffaldet. På den måde kan I nedsætte antallet af dagrenovationsbeholdere eller nedsætte antallet af tømninger. I får den største effekt, hvis I indfører kildesortering af andre typer affald.

Kom godt i gang med kompost

Første skridt er, at opnå enighed om, at kompostering er en god ide. For at få et godt resultat det vigtigt at de andre beboere, boligbestyrelse / ejere og gårdmand / ejendomsfunktionær i din ejendom, stiller sig positive og bliver engagerede i emnet.

I den ældre boligmasse er mange karréer organiseret i gårdlaug, som har fået overdraget dispositionsretten over gården fra de enkelte udlejningsejendomme, andels- og ejerforeninger. Her skal både gårdlaugsbestyrelsen og de enkelte ejendommes ejere inddrages.

Beslutningerne kan træffes af enten af ejeren, afdelings / andelsforeningsbestyrelse, eller på generalforsamling, alt afhængig af boform og tradition.
Når I har afklaret om forudsætningerne for at kompostere er til stede skal I diskutere og beslutte følgende:
• Er der plads?
• Hvor kan den færdige kompost bruges?
      i gårdens bede
      plæner
      til beboernes potteplanter,
• Hvilken type kompostering?
• Hvilken beholder?
• Hvor beholderen/ne skal placeres?
• Hvem der skal stå for driften af komposten?

Forskellige kompostbeholdere

Af hygiejniske grunde skal køkkenaffaldet komposteres i lukkede og rottesikre beholdere. Det betyder, at det også er en mere overskuelig og pænere måde at opbevare det på.

Der er flere måder at lave kompost på og derfor forskellige beholdere.
De er listet herunder i rækkefølge fra små beholdere til store beholdere. Fra enkle beholdere til egentlige kompostmaskiner:

Plastbeholder som er velegnet til regnormekompostering. Beholderne kan have flere faconer med et låg til indkast af vegetabilsk affald for oven og en skydelem til at tage komposten ud for neden. Bunden er en perforeret plade, som hindrer, at større dyr som rotter og mus kommer ind i beholderen.

Beholder med isolation i væggen som er velegnet til varm kompostering. Isolerede beholdere findes som faststående kasser og tromler der drejes med hånden eller et håndsving med udveksling.
Kompostmaskine. Findes både som faststående kasser og roterende tromler. Kasserne har et snekkedrev, der blander og fører materialet frem og tromlerne har en el-motor der virker på samme måde ved at dreje tromlen. Denne type kompostanlæg skal stå frostfrit, f. eks. i et udhus.

Regler ved fælleskompostering

Det skal ske på ejendommens grund og den færdige kompost skal bruges på ejendommens grund. Der er krav om afstand fra kompostpladsen til vej og bolig (5 meter). Det vil sige, at I skal gøre jer klart om i har plads til at lave kompost og til at bruge den færdige kompost. Miljøkontrollen i Københavns Kommune giver svar hvis I er i tvivl.

Baggrundsmaterialer:

Se hvilke danske og EU-regler der er på vej
   EU's kompoststrategi tager form
   Initiativer for biologisk affaldsbehandling
   Affaldstyper i affald 21: Organisk dagrenovation
   Husholdningsaffald og kompostering i Københavns Kommune
   Regulativ for husholdningsaffald i Københavns kommune, Kompostering

Læs Københavns Kommunes pjece "Kom godt i gang med kompost"

Se eksempler på de forskellige kompostbeholdere
   Nørrebro Komposten
   Jora og Biotek

Ansøgningsskemaet om fælleskompostering i Københavns Kommune