Manual til etablering af affaldssortering
i Københavns kommune, Indre Nørrebro

Del 1
Fra kontakt til beslutning

- Oplæg til beslutning i din bebyggelse

_________________________________________

Status for den nuværende affaldsordning

Din opgave er nu at danne dig et overblik over den eksisterende affaldsordning. Du skal indsamle oplysninger til at fastslå følgende variabler:
• Mål
• Antal
• Afstand
• 0-punktsmåling

Disse oplysninger skal senere bruges som en del af oplægget til din bestyrelse.

Mål
• Få fat i eller tegn 3 kort over bebyggelsen.
• Affaldsskurene måles og indtegnes på kortene.
• Mål, hvor mange beholdere der er plads til i de eksisterende skure.

Antal
• Hvor mange affaldsskure er der i bebyggelsen?
• Hvor mange restaffaldsbeholdere er der i bebyggelsen?
• Hvor mange beholdere er der til papir, aviser og ugeblade?
• Hvor mange andre fraktioner er der i bebyggelsen?
• Hvor mange beholdere er reelt i brug? (0-punktsmåling)
• Hvor mange gange ugentlig tømmer transportøren?
• Hvor mange lejligheder er der i bebyggelsen?
• Hvor mange forretninger (kontorer, vaskerier m.m.) er der i bebyggelsen?

Afstand
• I Københavns Kommune er prisen på afhentning af affald afhængig af afstanden, derfor skal du - hvis du bor i en kommune med samme ordning - måle afstanden fra affaldsrummet til kantstenen, hvor renovationsbilen holder.

Det er vigtigt, at du får et overblik over området, og derfor skal du skaffe 3 kort over bebyggelsen. Gerne med detailkort over eksisterende affaldsrum eller skure. Find ud af, om målene på skurene passer. På hvilken måde kan man opstille beholderne, så de står mest hensigtsmæssigt.

Overvej, om der er andre skure i bebyggelsen, som er bedre egnet til affaldssortering.
På et af kortene registreres antallet af beholdere med de forskellige fraktioner.

Tjek, om dine beholderoplysninger stemmer overens med kommunens oplysninger.
Disse oplysninger er status for den nuværende affaldsordning.

0-punktsmåling
Når beholderne er optalt, og du har fundet ud af, hvor mange gange ugentligt der bliver tømt, kender du den ugentlige kapacitet. Men for at finde den reelle affaldsmængde, er det nødvendigt at lave en 0-punktsmåling.

Den grønne gårdmand eller affaldskonsulenten foretager en 0-punktsmåling. Den udføres over en 4 ugers periode. Det gøres ved at notere fyldningsgraden i hver eneste beholder som: ½ fyldt, ¾ fyldt, 1/1 fyldt eller overfyldt. Registreringen skal ske umiddelbart før tømningen.

Resultatet for 0-punktsmålingen fortæller, om kapaciteten af beholdere svarer til affaldsmængderne.

Undersøg mulighederne i din bebyggelse

Nu skal du tage stilling til fremtidens system med affaldssortering. Disse tal skal senere bruges til oplægget til bestyrelsen.

Du skal gøre følgende:
Tage udgangspunkt i Nørrebro affaldsmodel og tilpas modellen til din bebyggelse ud fra:
• Tømningshyppighed
• Skema over beholderstørrelser
• Indretning af miljøstation
• Antal miljøstationer

Nørrebro affaldsmodel som udgangspunkt
Modellen nedenfor er beskrevet, så den dækker 100 lejligheder med en affaldsmængde på 12.000 liter pr. uge.

I miljøstationen sorteres affaldet i op til 30 forskellige fraktioner. For at holde styr på affaldet, er miljøstationerne opdelt i fire forskellige afdelinger. Miljøstationen til dagligt affald, miljøstationen til storskrald, byttehjørnet og miljøstationen til farligt affald.

Miljøstation til dagligt affald
Madrester til kompost, pap og karton, papir, aviser og ugeblade, jern og metal, aluminium og restaffald.
Miljøstationen til det daglige affald er den mest benyttede. Den bør derfor ligge tættest på boligen og i forlængelse af en gangsti. Den bør desuden ligge i skyggen, sådan at solen ikke bager ned på affaldet om sommeren.

Storskrald
Reststorskrald, træ, stort grønt, brokker og skår.
Følgende fraktioner er hensigtsmæssige at aflevere i storskrald: Imprægneret træ, batterier ( i batteribeholder), køle- og fryseskabe, elektronik og PVC.
Konceptet er at indrette et storskraldsrum et tørt sted, og så stort så muligt - minimum 20 m2.

Byttehjørnet
Møbler, legetøj, værktøj, sko, tøj, briller, bøger, tegneserier, køkkenting m.m.
Indret et byttehjørne et tørt sted, og så stort så muligt - minimum 10 m2.
I forbindelse med byttehjørnet opstilles en tøj- og skocontainer10.

Farligt affald
Olie- & kemikalier, maling, lysstofrør, el-sparepærer, termometre, bly og akkumulatorer.
Konceptet i Københavns Kommune er, at det farlige affald kan afleveres til den grønne gårdmand, som stiller det i et aflåseligt skab med syrefast opsamlingsbund. Skabet skal både være tilgængeligt for gårdmanden/affaldsselskabet/ transportøren.

Tilpas modellen til dit område
Hvilke fraktioner ønsker I at indføre?

På baggrund af den foreliggende viden, Affald 21, Nørrebro affaldsmodel og din kommunale affaldsplan, skal du tage stilling til, hvilke fraktioner, I ønsker at indføre i jeres miljøstation.

Det er vigtigt, at du tager højde for evt. fremtidige krav til affaldssortering i din kommune, således at din miljøstation ikke bliver underdimensioneret om nogle år.

Tømnings hyppighed
Som udgangspunkt udnyttes materialet optimalt, hvis det bliver tømt enten hver eller hver anden uge. Det er ikke alle steder, det kan lade sig gøre, for så meget plads har man ikke. Derfor er det tit nødvendigt med flere afhentninger. 50 % af affaldet kommer fra fredag til mandag, og derfor kan der opstå ophobninger, som du skal tage hensyn til, når du beregner, hvor mange beholdere, du har behov for at opstille i miljøstationen. Den mest fordelagtige 2- gangstømning er mandag og fredag.

Indretning af miljøstation
Nu har du fundet ud af, hvor mange beholdere, der er nødvendige for at dække behovet i din bebyggelse. På forgående side findes et skema over beholderstørrelser. Så kan du beregne, hvor meget beholderne fylder i din miljøstation. Tillæg 5 cm i hver side af beholderen, så de er let tilgængelige ved tømning.

Tegn et målfast kort over miljøstationen, lav nogle små papirlapper i forskelligt kulørt karton, og placer dem som en prøve på opstilling i miljøstationen.

På baggrund af din nye viden om fraktioner og beholderstørrelser, ved du nu, hvor meget dit affald fylder. Du skal nu beslutte, hvor mange miljøstationer, I har behov for.

Antal miljøstationer
En stor miljøstation til det daglige affald er optimal miljømæssig og økonomisk, men du skal tage hensyn til personer, der bor langt væk. Det, du skal forholde dig til, er, at miljøstationerne (hvis der er flere) skal ligge centralt for de daglige brugere - beboerne.

Vi anbefaler én miljøstation til det daglige affald pr. 100 boliger.

De andre afdelinger i miljøstationen, storskrald og byttehjørnet, kan med fordel placeres tæt på hinanden, f.eks. i samme skur.

Miljøstationen til farligt affald kan med fordel ligge ved ejendomskontoret, hvor den grønne gårdmand holder til. Det er kun nødvendigt at have én afdeling til farligt affald.

Gode råd til bygningen
• Det er vigtigt, at der er rigelig plads i miljøstationen.
• Den skal ligge centralt, gerne på en meget benyttet gangsti.
• Miljøstationen skal have tag.
• Den skal helst ligge i skyggen.
• Den skal helst ligge i nærheden af afhentningsstedet.
• Ved nybyggeri - brug bæredygtigt materiale.

Skal der bygges nye miljøstationer?
Hvis affaldsskurene er for små, eller hvis I ikke har et samlet sted til affaldssortering, kan det blive nødvendigt at bygge. Hvis I skal bygge, skal du finde ud af følgende:
• Hvor stor skal miljøstationen være?
• Hvor skal miljøstationen placeres?
• Hvad koster den?

Du skal tage udgangspunkt i indretning af miljøstationen og gode råd bygningen, der er beskrevet i de foregående afsnit.

Oplæg til bestyrelse eller generalforsamlingen om affaldssortering

Du har nu indsamlet alle de nødvendige oplysninger for at kunne lave et oplæg til den bestyrelse eller generalforsamling, der skal tage stilling til, om der skal indføres affaldssortering i bebyggelsen.

Oplægget skal indeholde:
• Status over den nuværende affaldsordning.
• Mulighederne for affaldssortering i bebyggelsen udfra mulighederne i kommunen.
• Sammenligning af den nuværende affaldsordning contra den fremtidige affaldssortering, i forhold til: Miljøstationer, udsorteret affald og pris.

Forslag til bilag:
• Oversigt over renovationsafgifter m.m.
• Tegning af indretning af miljøstationen.
• Den kommunale affaldsplan.
• Affald 21 - ny plan for Dansk Affaldspolitik.
• Indretning af affaldssortering i køkkenet.
• Informationsmateriale til affaldssortering.

Gode råd før fremlæggelse af oplægget:
• Bestyrelsen/generalforsamlingen kan bedre træffe en beslutning, når konsekvenserne af forandringerne står klart, og når beboerne bakker bredt op om idéen.
• Beboerne er ofte interesseret i, hvor mange skraldespande, de skal have i deres køkken, når de skal affaldssortere.
• Ved nybyggeri er det vigtigt at afskrive byggesummen over en længere periode, f.eks. 10 år.
• Det kan betale sig at undersøge, hvor meget informationsmateriale din kommune kan levere.

Affaldsgruppen har udviklet informationsmateriale, der passer til Nørrebro affaldsmodel. Materialet kan købes eller downloades fra www.rentskrald.dk.

Nu mangler du bare at sende oplægget til bestyrelsen, den grønne gårdmand og de involverede beboere, og aftale en dato, hvor du fremlægger dit oplæg.

Status for den eksisterende affaldsordning
Formålet med at lave status for den eksisterende affaldsordning er at have et beregnings- og sammenligningsgrundlag til før og efter etableringen af affaldssortering. Denne beregning skal bruges til at udforme en del af oplægget til bestyrelsen.
Mål, antal og afstand er de variabler, der ligger til grund for beregning af status for den eksisterende affaldsordning.
Resultat
Oplysningerne indtastes i regnearket: Oversigt over renovationsudgifterne m.m.
Jeres status for den nuværende affaldsordning kommer frem, herefter kan i beregne før-efter pris for affaldssortering m.m.