![]() |
![]() |
||
|
|||
Manual til etablering af affaldssortering
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
0-punktsmålingDokumentet: "0-punktsmaaling.xls"
er et Excel regneark. Download
dokumentet her |
Rent skrald-pjeceDokumentet: "rent_skrald_pjece.pdf" er en pdf
fil. Download
dokumentet her |
Miljø og økonomi ved afhentning af affaldDokumentet: "miljoe_og_oekonomi_ved_afhentning_af_affald.xls"
er et Excel regneark. Download
dokumentet her |
Oversigt over renovationsafgifterne m.m.Dokumentet: "oversigt_over_renovationsafgifterne_mm.xls"
er et Excel regneark. Download
dokumentet her |
Affaldssortering
en mulighed i gårdlaugetDen xx/xx-200x
Til gårdlaugsbestyrelsen
Som affaldskonsulent har jeg set på muligheden for at etablere affaldssortering
i jeres karré.
De første beregninger viser, at affaldsbeholderne kan være
indenfor de eksisterende rammer, og at der - udover den miljømæssige
gevinst - vil være en økonomisk besparelse.
Dette udkast er beregnet ud fra, at 30 % af jeres affald sorteres fra restaffaldet, og at alle i karreen tilslutter sig. Her er ikke taget stilling til investering i ombygninger eller nye miljøstationer.
Nørrebro affaldsmodel
Nørrebro affaldsmodel er udviklet for at begrænse de stigende
affaldsmængder og spare miljøet for unødvendig forbrænding
af affald, der kan genanvendes eller genbruges.
Ideen i Nørrebro affaldsmodel er at samle affaldet i nogle centrale miljøstationer. En miljøstation er en mini genbrugsstation, som er indrettet til at modtage de forskellige affaldstyper, såsom aviser/papir, pap, glas, kompost, jern/metal, aluminium, restaffald, farligt affald, storskrald og et byttehjørne. Se i øvrigt pjecen "Rent Skrald".
Økonomisk fungerer denne model, fordi karreen ikke skal betale for at komme af med hovedparten af det sorterede affald. Det betyder, at jo mere beboerne sorterer - jo flere penge sparer beboerne.
Renovationsudgifterne bliver betalt over ejendomsskatten. Ved etablering af affaldssortering falder renovationsudgifterne, mens udgifterne til gårdmanden og beholderne stiger. De to sidstnævnte udgifter betales over gårdlaugsbidraget.
Etablering af affaldssortering i jeres karré
Mit oplæg ser foreløbig således ud:
Forslaget er at samle jeres affald i xx centrale miljøstationer,
beliggende i de nuværende skurer.
Besparelsen på dagrenovationen vil ca. være på xx kroner
årligt.
Affaldsgruppen anbefaler, at I afsætter midler til enten at opnormere
gårdmandens timer, eller at I ansætte en grøn gårdmand.
De xx ekstra gårdmandstimer udgør omkring xx kroner.
Udgifter til kompost- og glasbeholdere udgør xx kroner. 1)
Derudover skal I regne med en engangsinvestering på mellem xx -
xx kroner for udstyr til miljøstationerne, herunder indvielse m.m.
Affaldsgruppen anbefaler desuden, at gårdlauget bekoster affaldsstativer
til hver lejlighed, fordi erfaringer har vist, at det øger den
procentvise affaldssortering. Et affaldsstativ inkl. 2 ruller poser koster
omkring xx kroner, for xx lejligheder vil det derfor beløbe sig
til ca. xx kroner.
Den samlede besparelse inkl. etableringsudgifter vil være på
godt xx kroner.
De efterfølgende år vil besparelsen være på omkring
xx kroner.
En omlægning til affaldssortering i jeres karré vil årligt spare miljøet for ca. xx tons affald til forbrænding.
Information og fordeling af arbejdsopgaver
Jeg vil naturligvis inddrage de erfaringer, som affaldsgruppen har oparbejdet
på Indre Nørrebro ved etableringen af de 70 første
miljøstationer, så beboerne får den maksimale, relevante
information fra starten.
I forbindelse med etablering af affaldssortering kan jeg tilbyde hjælp
til planlægning og etablering af miljøstationen. (evt. til
en pris af kroner xx.)
Nørrebro affaldsmodels informationsmateriale består af skilte, pjecer, plakater og videofilm, hvoraf det vigtigste er oversat til følgende 5 sprog: Arabisk, urdu, tyrkisk, engelsk og serbokroatisk.
Gårdmanden skal stå for den fysiske udførelse i forbindelse med etableringen, samt information og vejledning af beboerne før, under og efter etablering af affaldssortering.
Bestyrelsens opgave vil være at informere og træffe beslutning om affaldssortering.
Jeg kan tilbyde at præsentere Nørrebro affaldsmodel på jeres bestyrelsesmøde og håber, det vil være muligt at etablere miljøstationer i den nærmeste fremtid.
Med venlig hilsen
(Affaldskonsulenten)
1) Kompostbeholdere kan lånefinansieres gennem regnbuekassen (tlf.: 35 39 45 40) til 4 % i rente. Ved hovedstol på 110.000 kroner er det årlige afdrag ca. 17.000 kroner.
Vedlagt:
Oversigt over renovationsafgifter m.m.
Bilag 1. Indretning af miljøstation - et eks.
Bilag 2. Affaldssortering i køkkenet - et eks.
Bilag 3. Affald 21 - ny plan for Dansk affaldspolitik.
Bilag 4. Københavns Kommunes affaldsplan 2004.
Indretning af miljøstation - et eksempelAffaldssortering skal være nemt for dig selv. Derfor skal du indrette dig, som du synes er bedst. Her er vist et eks. på, hvordan en beboer har indrettet sit køkken med affaldssortering.
Der er i alt fire sorteringsmuligheder.
Det gamle affaldsstativ er blevet til et restaffaldsstativ.
Så
er der madrester til kompost. Denne beboer har valgt en lille plastikbeholder
i vasken til opsamlingssted.Det kunne også være en spand,
en bøtte, den ene side af et dobbelt affaldsstativ eller lignende.
Det væsentlige er, at beholderen svarer til dit behov og at indholdet
er let at tømme ud i kompostbeholderen, der står i miljøstationen.
Jern/metal og aluminium er måske nyt for dig i sorteringssammenhæng.
Det er f.eks. dåser, leverpostejsbakker og kageemballage. Rengør
det let, brug evt. sidste hold opvaskevand.
Her har beboeren brugt en kurv til jern og metal/aluminium og samlet det
sammen med glasemballage. I miljøstationen sorteres det ud i de
forskellige affaldstyper.
Papir,
aviser og ugeblade har du måske sorteret hele tiden. Derfor
fortsætter du bare med de systemer, du havde.
Pap og karton er hovedsagelig fra emballage og fylder en masse.
Derfor skal det også klappes mest muligt sammen, så det fylder
mindst muligt både i køkkenet og i beholderne nede i gården.
Her er aviser/ugeblade opbevaret sammen med pap/karton i et almindeligt
affaldsstativ.
For
at sikre at affaldet kan genbruges er det vigtigt, at undgå rester
af syltetøj, leverpostej, pizzastykker osv. i dåser, aluminiumsbakker,
papkartoner og glas. Hvis man ikke gør det, giver det efterfølgende
problemer med at afsætte det sorterede affald til genanvendelse,
fordi det giver et dårligt arbejdsmiljø.
Det var alt! Så er det bare at gå i gang!
God fornøjelse!
af miljø- og energiminister Svend Auken
Kilde: www.mem.dk/auken/artikler/affald.htm
Hver dag skabes der ca. 7 kg. affald per dansker. Det er en stor opgave at sikre, at dette affald samles ind, behandles på den rigtige måde og i størst mulig omfang genanvendes.
De seneste års erfaringer på affaldsområdet har vist os, at det nytter noget. Vi har opnået en række flotte resultater, selvom det ikke skal være nogen hemmelighed, at vi stadigvæk står over for vigtige udfordringer.
Affald 21, der er regeringens affaldsplan frem til år 2004, tager udfordringen op. Planen bakkes op af et bredt flertal i Folketinget, og det giver os en enestående chance for at nå de mål, som vi har sat os.
Der er tre væsentlige mål, som jeg vil fremhæve her - stabilisering af de samlede affaldsmængder, øget genanvendelse og en øget kvalitet i affaldsbehandlingen. Affald 21 foreslår initiativer på alle tre områder.
Vi producerer for meget affald i Danmark. I 1997 var mængden oppe på ca. 13 mio. tons affald, og mængderne har været stigende frem til 1996. Herefter har der været en svag tendens til en stagnation af de samlede affaldsmængder.
Jeg må imidlertid advare kraftigt mod at overfortolke denne tendens, idet datagrundlaget kun bygger på et enkelt års udvikling. Samtidigt skal man være opmærksom på, at tallene dækker over forskellige bevægelser inden for de enkelte sektorer. Der er registreret et fald i affaldsmængderne fra de kulfyrede kraftværker, en stigning i mængden af bygge- og anlægsaffald og en uændret affaldsmængde fra husholdningerne. Inden for de øvrige sektorer (industri, institutioner, handel og kontor samt renseanlæg) ses moderate stigninger i affaldsmængderne.
I Affald 21 har vi sat som mål, at de samlede affaldsmængder skal være stabiliseret inden år 2004. Jeg mener, at vi alle har et ansvar for at nå dette mål. I efteråret 1999 vil jeg derfor indkalde til en konference, hvor alle involverede parter mødes med henblik på at finde løsninger på problemet med de stigende affaldsmængder
Et vigtigt mål i fremtiden bliver at få flyttet affald fra forbrænding til genanvendelse. Forbrænding er bedre end deponering på lossepladserne, men på sigt er målet endnu mere genanvendelse.
Danmark ligger allerede i front, når det gælder om at genanvende. Det skal vi blive ved med. Affald 21 siger, at det affald, som nu engang produceres, så vidt muligt skal genanvendes. Herved bliver affald ikke et miljøproblem, men en ressource, der udnyttes.
I 1997 genanvendte vi 63% af affaldet - og målet for år 2004
er 64%. Det er især genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald,
der bidrager til den høje genanvendelse. Da mange af de nye initiativer
ikke er rettet mod affaldstunge fraktioner, mener jeg, at det er urealistisk
at hæve
procenten for genanvendelse yderligere. De nye initiativer fokuserer på
lette, men vigtige fraktioner, som plast og papir, og fraktioner, der
indeholder miljøbelastende stoffer, som skal behandles
på en miljømæssig fornuftig måde.
Affald repræsenterer ressourcer. Fremtidens krav til behandling
af affaldet vil være at udnytte disse ressourcer i affaldet endnu
bedre, end de bliver i dag, samt at reducere miljøbelastningen.
I Affald 21 peger vi på, at der skal ske en sortering af otte nye
affaldsfraktioner ved kilden. Disse fraktioner er pap og papir, papemballage,
PVC, imprægneret træ, elektriske og elektroniske produkter,
biler, batterier og organisk affald.
Vi har imidlertid ikke egnede metoder til at behandle alle de nævnte fraktioner i dag. Det gælder blandt andet PVC, imprægneret træ, shredderaffald og batterier. For nogle fraktioner er der metoder under udvikling, men hvornår disse kan tages i kommerciel anvendelse, ved vi endnu ikke.
Jeg erkender, at der er behov for en intensiv indsats for at løfte teknologiudviklingen. Det er nødvendigt, at der på et overordnet niveau foretages en systematisk udvikling af metoder, som er tilpasset det fremtidige affald. Og regeringen vil i samarbejde med aktørerne vurdere, hvordan denne indsats bedst kan understøttes.
Vi er i fuld gang med at realisere Affald 21. Vi har for eksempel allerede vedtaget regler for, hvordan elektronikaffaldet og de udtjente biler skal behandles.
I juni 1999 fremlagde Miljø- og Energiministeriet en PVC-strategi, der blandt andet beskriver de problemer, der knytter sig til at anvende PVC. Strategien forholder sig både til, hvordan vi kan tage hånd om de affaldsproblemer, som vores hidtidige forbrug af PVC har medført samt til, hvordan vi kan forebygge problemer, når vi anvender PVC for fremtiden.
I juni 1999 sendte Miljøstyrelsen endnu en række nye regler
og vejledninger i høring. Blandt andet affaldsbekendtgørelsen,
der indeholdte nye bestemmelser vedrørende affaldsplanlægning,
ISAG-indberetningerne, papir, PVC og imprægneret træ. Sammen
med bekendtgørelsen fulgte to vejledninger. Den ene omhandler affaldsplanlægning,
og den anden vejleder kommunerne om indsamling af papir fra private husstande.
Høringsfristen var 1. september 1999, og vi er i fuld gang med
at bearbejde høringssvarene.
Reglerne på affaldsområdet er blevet mere og mere kompliceret. Jeg kan derfor ikke stærkt nok opfordre kommunerne til at være åbne overfor nye samarbejdsformer - det vil være til gavn både for kommunerne selv og miljøet.
Affald 21 bygger på, at kommuner, borgere og virksomheder deltager
aktivt i at føre initiativerne ud i livet. Især ligger der
et stor ansvar hos kommunerne, som skal udarbejde de lokale affaldsplaner
og gennemføre de nye ordninger via regulativer. Den næste
generation af kommunale affaldsplaner kommer 1. juli 2000. Ansvaret for
at nå målene i år 2004 er således primært
kommunernes - og jeg ser frem til at se resultaterne af deres vigtige
arbejde på affaldsområdet.
Kilde: www.miljoe.kk.dk/omr/husholdning/skabelon.htm ( 6/12-2000)
Husholdningsaffald i Københavns kommune
Husholdningsaffald er alt det affald, der naturligt kommer fra en husholdning.
Det er f.eks. både køkkenaffald, papir, glas, møbler
og computere. I Københavns Kommune er det Renholdningsselskabet
af 1898 (R98), der varetager indsamlingen af alt husholdningsaffaldet.
Målene for, hvor meget af husholdningsaffaldet, der skal genbruges
og hvordan det skal behandles, fastsættes i kommunens affaldsplan.
Sorter affaldet, Husholdningsaffaldet opdeles i forskellige typer:
dagrenovation, papir, glas, storskrald (inklusive pap, elektronik
og kølemøbler), miljøfarligt affald (maling,
batterier, kemikalier m.m.), haveaffald
Endvidere er der i et forsøgsområde indsamling af madaffald. Desuden er der mulighed for at kompostere madaffaldet i villahaver eller i gårdene. Miljøkontrollen vil gerne opfordre dig til at sortere affaldet i disse 9 typer. Noget af affaldet hentes hos borgerne og andet affald kan afleveres forskellige andre steder.
Miljøbilen henter miljøfarligt affald én gang månedligt på forskellige faste holdpladser i hver bydel med etageejendomme. I villaområder holder miljøbilen forskellige steder samme dag som der afhentes haveaffald.
Som noget nyt kan etageejendomme tilslutte sig en "Viceværtordning". Det betyder, at beboerne kan aflevere deres miljøfarlige affald til viceværten, som herefter ringer efter Miljøbilen når en større mængde miljøfarligt affald er indsamlet. Tilmelding til "Viceværtordning" sker hos R98 tlf. 70 10 18 98.
De fleste farvehandlere tager imod malingrester m.v. Mange apoteker tager imod medicinrester og kanyler. Desuden tager en lang række forretninger imod batterier. Det er her vigtigt at understrege, at alle batterityper fortsat skal afleveres til specialbehandling.
Genbrugsstationer
På kommunens fire genbrugsstationer kan private husstande og mindre
erhverv aflevere omkring 20 forskellige typer affald. Genbrugsstationerne
har åbent: Hverdage kl. 14.00 - 18.00. Lørdage samt søn-
og helligdage kl. 10.00 - 17.00. Genbrugsstationerne er bemandede, så
man kan altid få råd og vejledning. Adresserne er:
Vasbygade 26, 2450 København SV
Kulbanevej 4, 2500 Valby
Rentemestervej 5, 2400 København NV
Vermlandsgade, indkørsel via Herjedalsgade 2-4, 2300 København
S
Lokale grønne projekter
I kommunen er der foreløbig fem steder, hvor der arbejdes med forskellige
former for affaldssortering i mange fraktioner (Agenda 21- og Kvartersløftsprojekter).
Erfaringerne fra disse projekter danner baggrund for, hvorledes der i
fremtiden vil blive mulighed for at alle borgerne kan sortere deres affald
yderligere.
Husholdningsaffald er omfattet af Regulativ for Husholdningsaffald i Københavns Kommune. Taksterne for afhentning af husholdningsaffald fastsættes hvert år af Borgerrepræsentationen, og kan læses i takstregulativet.
Yderligere vejledning og oplysning hos R98's kundecenter tlf. 70 10 18
98 og på www.r98.dk.
Serviceinformation. Miljøkontrollen har udgivet et serviceinformationshefte
om Husholdningsaffald.
Den efterfølgende side viser de resultater for affaldsprojektet,
som det foreløbigt har været muligt at beregne. Hvis ikke
andet er nævnt, gælder det, at alle resultater er opgjort
den 1/7-2001 af projektleder Erik Jørgensen.
Udbredelsen af affaldssortering på Indre Nørrebro.
Der er 31.093 indbyggere på Indre Nørrebro. 2)
Pr. 1. juni 2001 havde 25% af beboerne affaldssortering efter Nørrebros
affaldsmodel.
Der er 4.198 boliger, der har affaldssortering.
Der er 273 forretninger, der har affaldssortering. 3)
Der er 12 offentlige institutioner, der har affaldssortering. 4)
Der er i alt 69 miljøstationer, hvor folk kan sortere deres
affald på Indre Nørrebro. 5)
Affaldsmængden før og efter etablering af affaldssortering.
6)
Før affaldssortering, var der ugentligt i gennemsnit 153
liter restaffald pr. lejlighed. 7)
Efter affaldssortering, er der ugentligt i gennemsnitligt 70 liter
restaffald pr. lejlighed.
Nyoprettede stillinger i forbindelse med affaldssortering.
18 grønne gårdmænd, praktikanter m.v. er fuldtidsbeskæftiget
i gårdene.
I gennemsnit er der ekstra arbejde for en grøn gårdmand
i 9,5 timer pr. miljøstation.
8 projektledere og medarbejdere er fuldtidsbeskæftiget med
udbredelse og udvikling af affaldskonceptet.
Der har været beskæftiget håndværkere,
i alt 6,3 årsværk, i forbindelse med bygningen af miljøstationerne
m.m.
Der er ikke opgjort, hvor mange andre stillinger, der er oprettet
eller opnormeret som en følgevirkning af affaldssortering, f.eks.
på renholdningsselskaberne og genbrugsstationer, men der er ingen
tvivl om, at affaldssortering har givet ekstra arbejde.
Prisen før og efter affaldssortering.
Det kostede i gennemsnit årligt 1.260 kroner pr. andel før
affaldssortering. 8)
Det koster i gennemsnit årligt 772 koner pr. andel at have
affaldssortering.
Affaldssortering koster derfor i gennemsnit 61,3% af før
prisen.
De sparede penge - 38,7 % - bliver normalt brugt til den grønne
gårdmand.
2) Pr. 1/1-2000 fra Københavns Statiske årbog
2000.
3) Forretningerne er ikke regnet med i dækningen på 25%.
4) De offentlige institutioner er ikke regnet med i dækningen på
25%.
5) Pr. 1/7-2001. Erik Jørgensen.
6) Tallet er beregnet ud fra de 69 miljøstationer, hvor der i dag
er etableret affaldssortering.
7) Beregnet udfra R98´s ejerbreve og puljeordninger.
8) Beregnet udfra R98´s ejerbreve og puljeordninger.
Affaldskort over Indre NørrebroDokumentet: "affaldskort_over_indre_noerrebro.pdf"
er en pdf fil. Download
dokumentet her |
Eksempel på miljøstationerDokumentet: "eks_paa_miljoestationer.pdf" er en
pdf fil. Download
dokumentet her |
Ekssempel på skilte til miljøstationerDokumentet: "eks_paa_skilte_til_miljoestationer.pdf"
er en pdf fil. Download
dokumentet her |
A3 plakater, affaldstyperDokumentet: "a3_plakater_affaldstyper.pdf" er
en pdf fil. A3 plakaterne kan bruges som præsentation af Nørrebro affaldsmodel. Download
dokumentet her |
Anja og affaldetDokumentet: "anja_og_affaldet.pdf" er en pdf fil. Download
dokumentet her |
Rent Skrald, engelskDokumentet: "rent_skrald_engelsk.pdf" er en pdf
fil. Download
dokumentet her |
Rent Skrald, tyrkiskDokumentet: "rent_skrald_tyrkisk.pdf" er en pdf
fil. Download
dokumentet her |
Tidsplan:
Tidsplan for etablering af miljøstation, vedlagt skema.
Grøn gårdmand:
Ansættelseskontrakt.
Stillingsbeskrivelse for grøn gårdmand.
Den byøkologiske ejendomsfunktionæruddannelse.
Gårdmandstræffetider.
Manual til ansættelse af grønne gårdmænd.
Byggeri:
Ansøgning om byggetilladelse, vedlagt 4 bilag.
Bilag 1. Matrikelkort med placering af miljøstation. Et eks.
Bilag 2. Indretning af miljøstation. Et eks.
Bilag 3. Beskrivelse af miljøstationens tekniske udførsel. Et eks.
Bilag 4. Fuldmagt fra grundejer.
Brandforsikring af miljøstationer.
Overdragelse af miljøstation til gårdlaug.
Optagelse af lån.
Handlingsplan:
Støtteskema til oprettelse af puljeordning.
Indvielse af miljøstation, plakat.
Miljøstationsfolder fra gårdlaug til beboer.
Bestillingsseddel. · Ansøgning om opstilling af borner.
Anmodning om regulering af renovationsafgiften.
Oversigt over informationsmateriale til miljøstationer.
Tømningslister fra R98.
Tømningstider og tlf.nr.
Reklameskilt for videofilm.
PVC manual.
Aluminiumspjece.
Kompost manual.
Den xx/xx-200x
Gårdlauget: (navn)
Att.: (Kontaktperson)
Adresse:
Postnr.:
Tidsplan for etablering af miljøstation
Efter beslutningen om at etablere miljøstationer i jeres gård,
har jeg udarbejdet den vedlagte tidsplan.
Jeres opgave i gårdlauget er xx.
Som det også fremgår af planen, er deadline den xx/xx. Datoen,
hvor miljøstationerne skal indvies.
Vil du sørge for, at planen omdeles til gårdmanden, bestyrelsesmedlemmer og andre relevante parter, og at deres roller bliver tydeliggjort.
Med venlig hilsen
(Affaldskonsulenten)
Vedlagt: Skema over tidsplan for etablering af miljøstation i
gårdlauget
Skema
over tidsplan for etablering af miljøstation i gårdlauget
Gældende for
Ansættelsessted
Stillingsbetegnelse
Grøn gårdmand.
Arbejdsområde
Alle forhold vedr. affald, affaldshåndtering og -sortering i karreen.
Se i øvrigt stillingsbeskrivelse.
Første arbejdsdag
Prøvetid & opsigelse
De første 3 måneder er prøvetid, hvor der er et gensidigt
opsigelsesvarsel på 14 dage. Efter prøvetiden, er gensidig
opsigelsesvarsel 1 måned.
Løn
Grundløn ifølge aftale med Gartnernes fagforening, SID eller
Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning udgør
månedligt kr. Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. ½ times daglig pause
på dage med mere end 5 timers arbejde. Se i øvrigt stillingsbeskrivelse.
Generelle betingelser
Ansatte forpligter sig til i øvrigt at følge arbejdsgivers
retningslinier og instruktioner, samt at følge tilhørende
stillingsbeskrivelse.
Ferie
Der indbetales feriepenge til feriegiro. Ferie afholdes efter aftale med
formanden fra gårdlaugsbestyrelsen.
Ansatte bekræfter hermed at være indforstået med at
tiltræde stillingen på ovenstående betingelser:
Dato: _________________
CPR.nr.:________________
Pengeinstitut:______________
Adresse:____________________
Registreringsnr.:_________________
Kontonummer:_____________________
Arbejdsgiver bekræfter hermed at have ansat______________________________ på ovennævnte betingelser
Dato:_________________
Arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Faste træffetider er:
Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
Øvrig arbejdstid er flekstid og vil primært være beliggende
i tidsrummet 7-18, ugens 5 første dage.
Dertil må der påregnes aftenmøder.
Gårdmanden planlægger sin arbejdstid i samarbejde med en kontaktperson
fra gårdlaugs bestyrelsen.
Merarbejde afspadseres 1:1.
Ansatte varetager timeafregning, der hver måned afregnes til kontaktpersonen.
Kursusbevis som byøkologisk ejendomsfunktionær udløser
10 kr. ekstra pr. time.
Arbejdsområde
Arbejdet omfatter alle opgaver, som vedrører gårdens ren-
og vedligeholdelse, herunder især de praktiske og informative opgaver,
som vedrører affaldssortering og -håndtering.
Arbejdet omfatter alle praktiske og informative opgaver på gårdlaugets
areal. Arealet defineres fra ydresiden af husmurene på gårdsiden
og fejning af portene.
Praktiske opgaver
Tilsyn og pleje af de grønne arealer.
Tilsyn og renholdelse af de faste arealer.
Tilsyn med affaldssorteringen og kontakt til R98, herunder rekvirering
af evt. ekstra tømninger, samt løbende vurdering af kapaciteten
i forhold til målsætningen om at reducere affaldsmængden.
Fjernelse af elementer til storskrald og restaffald, samt tømning
af gårdens affaldsbøtter. Håndtering af alle affaldsfraktioner,
herunder tilse, at sorteringen sker korrekt.
Tilsyn med og håndtering af kompost produktionen og udlægning
af kompost.
Renholdelse af containere på ydersiden.
Fejning af fliser i og omkring miljøstationer.
Informative opgaver
Foretage opsøgende arbejde hos beboere og erhvervsdrivende.
Deltagelse i informationsmøder med beboere og erhvervsdrivende.
Vejledning af beboere og erhvervsdrivende i affaldssortering.
Opsætning af informationer til beboere og erhvervsdrivende.
Tilse, at skiltning af affaldsbeholdere er korrekte.
Administrative/netværk/uddannelse
Afregning af timer.
Deltagelse i relevante bestyrelsesmøder.
Deltagelse i gårdmandsnetværkets aktiviteter.
Deltagelse i kurser vedrørende gårdmandsarbejdets
udvikling.
Andet
Såfremt det viser sig, at ovennævnte arbejdsbeskrivelse ikke
udfylder 37 timer ugentligt, vil anden forefaldende arbejde i gården
kunne påtages.
Formål med uddannelsen
Medierne fokuserer i stadig stigende grad på vores miljø.
I EU taler de om miljøbelastning, og det samme gør vores
egne politikere. Men også den almindelige borger viser stigende
interesse for effekten af den voksende forurening.
Den øgede miljøbevidsthed giver sig bl.a. udslag i, at man
rundt omkring i mange boligområder er begyndt at vise voksende interesse
for, hvordan vi hver især kan bidrage til en forbedring af miljøet
gennem en mere miljøbevist tankegang og levevis. Vi er begyndt
at købe økologisk, og flere og flere investerer i energi-
og vandbesparende installationer. Rundt omkring i boligkarreerne dukker
der komposteringsanlæg op, og kildesortering er ikke længere
et særsyn. Men, hvad med vedligeholdelsen af alle disse byøkologiske
tiltag?
Intentionen med den byøkologiske ejendomsfunktionæruddannelse er at opkvalificere gårdmænd og ejendomsfunktionærer, således at de kan varetage de nye opgaver og krav, der stilles fra centralt såvel som fra lokalt hold. De skal rustes til at varetage de nye opgaver og strengere krav, der stilles til deres daglige arbejde.
Uddannelsens indhold
Uddannelsen er bygget op omkring AMU´s plankurser. Kurserne er alle
kompetencegivende, hvilket betyder, at der udstedes kursusbeviser, og
at kurserne kan meritoverføres, hvis du senere skulle være
interesseret i at tage svendeprøve indenfor ejendomsserviceområdet.
Uddannelsen består af 8 kurser, der tilsammen har en varighed af
10 uger.
Grundkursus for ejendomsfunktionærer
Varighed 2 uger.
Bred indføring i ejendomsfunktionærernes opgaver og vilkår.
Deltagerne prøver at arbejde med de mest almindelige maskiner og
værktøjer. Derudover undervises der i førstehjælp
og ergonomi.
Pleje og vedligeholdelse af grønne
områder
Varighed 2 uger.
Indføring i plejeopgaver og langsigtede plejestrategier i forhold
til mindre grønne områder, herunder generel vedligeholdelse,
planters vækstvilkår, jordbundsanalyser, fremstilling og brug
af kompost, ren- og vedligeholdelse af grus- og asfaltarealer og legeredskaber.
Personlig miljøbevidsthed
Varighed 1 uge.
Formålet med kurset er at give deltagerne en generel indsigt i miljøforhold
på det personlige, det arbejdsmæssige såvel som på
det globale plan, således at den enkelte fremover bedre er rustet
til at arbejde for et bedre miljø.
Der undervises i, hvilke miljøproblemer, vi står overfor
nu, såvel som i fremtiden; drivhuseffekt, forurening af vand, forurening
af atmosfæren, affaldsproblemer m.m. Derudover præsenteres
deltagerne for national og international lovgivning på miljøområdet.
Der undervises endvidere i, hvordan man informerer og motiverer andre
til at handle miljørigtigt.
Affaldssortering 1 - 3
Det overordnede mål med de 3 affaldssorteringskurser er at give
deltagerne en grundlæggende indsigt og forståelse for de miljømæssige
og tekniske sammenhænge, der ligger til grund for indsamling og
behandling af såvel flydende som fast affald.
Undervisningen er opdelt i 50% teoretisk- og 50% praktisk undervisning,
hvilket gælder for samtlige af de udvalgte kurser.
Affaldssortering modul 1: Økologi, affald og miljølovgivning
Varighed 1 uge.
På modul 1 fokuseres der især på de økologiske
kredsløb som baggrund for en bedre forståelse af den nuværende
affaldspolitik i Danmark. Derudover undervises der i miljøbeskyttelses-
og arbejdsmiljølovgivningen, samt i hvordan man bedst mulig undgår
de risici, der er forbundet med håndtering af forskellige affaldsformer.
Affaldssortering modul 2: Genanvendelse, husstandsaffald og datalære
Varighed 1 uge.
På modul 2 fokuseres der især på indsamling og behandling
af husholdningsaffald og genanvendelige materialer, informationerne søges
bl.a. via databasesøgning. I modul 2 indgår desuden et kursus
i førstehjælp.
Affaldssortering modul 3: Erhvervsaffald, olie- og kemikalieaffald
Varighed 1 uge.
På modul 3 fokuseres der især på indsamling og behandling
af erhvervs- , olie- og kemikalieaffald, herunder bygge- og anlægsaffald
og forurenet jord. Der undervises endvidere i arbejdsmiljøproblemer
ved indsamling og håndtering af farligt affald, samt i hvordan man
bedst muligt undgår skader bl.a. via ergonomisk korrekt håndtering
af løfte- og hjælperedskaber.
Organisk affald
Varighed 1 uge.
Kurset indeholder en grundlæggende indføring i, hvad organisk
affald er, hvordan det kan indsamles og hvordan det bør behandles.
Derudover undervises der i forskellige former for komposteringsanlæg,
hvordan de fungere, samt hvad der sker under selve komposteringsprocessen.
Pc-kursus
Varighed 1 uge.
Kurset er bygget op omkring Windows og Microsoft Office pakken og er en
indføring i de grundlæggende funktioner: Skrive, gemme, hente
tekster, regnskaber og tegninger, brug af printer og internet postprogram.
Gårdmandstræffetider
i gårdlauget
Manual til ansættelse af grønne gårdmændDokumentet: "manual_til_ansaettelse_af_groenne_gaardmaend.pdf"
er en pdf fil. Download
dokumentet her |
Den xx/xx-2001
Byggeri og bolig
Byggesagsafdelingen
Otiliavej 1
2500 Valby
Ansøgning om byggetilladelse til etablering af miljøstationer
xx gårdlaug har besluttetat indføre affaldssortering efter
Nørrebro modellen.
I den forbindelse er det nødvendigt at bygge i gården, og
derfor har beboere og gårdlaug besluttet at opføre en gårdmiljøstation.
Byggeriet er markeret med røde skraveringer på vedlagte matrikelkort,
se bilag 1.
Beskrivelse af byggeriet:
Vi ønsker at opføre et skur, en miljøstation, på
matrikel nr. xx, placeret (verdenshjørne) for (vej). Miljøstationen
måler xx cm i længden og xx cm i bredden, i alt xx m2. Bilag
2.
Taget skal være flat med fald mod syd, der kan optage vandet efter
det økologiske princip, at vandet tilføres jorden og ikke
Øresund. Belægningen skal være fliser, med et bagfald
yderst, så beholder og vand løber ud mod ydervægen
i miljøstationen.
Stilen forbliver som det nuværende skur. Bilag 3.
Der, hvor miljøstationerne skal bygges, er der i dag et område
med (beskrivelse af område), markeret med rød farve på
bilag 1. Træerne vil blive bevaret.
Arbejdets udførsel:
Arbejdet vil blive udført af (Entreprenør evt. Egen Vinding
og Datter, Rønnedevej 18, 4100 Ringsted), som total- entreprise,
efter god håndværkerstandard, og vil koste i alt xx kroner
inkl. moms.
Vi vil gerne have byggetilladelse hurtigst muligt, så vi kan sætte affaldssorteringen i gang. Vi håber, at ovenstående er tilstrækkeligt, ellers er I velkomne til at kontakte os for yderligere oplysninger.
På gårdlaugets vegne
(Formand for gårdlaug, hans navn, adresse og tlf.)
Vedlagt:
Bilag 1: Matrikelkort med placering af miljøstation - et
eks.
Bilag 2: Indretning af miljøstation - et eks.
bilag 3: Beskrivelse af miljøstationens tekniske udførsel
- et eks.
bilag 4: Fuldmagt fra grundejeren
Bilag
1
Bilag
2Her følger en beskrivelse af miljøstationer, udviklet i
samarbejde med Egen Vinding og Datter A/S i Slagelse, bygget af bæredygtige
træsorter.
Mål:
Arealet på miljøstationen er på m2, længden udgør
xx cm. og bredden xx cm. Den har en højde på xx cm. og plankeværkets
højde er på xx cm.
Materialer:
Miljøstationen er bygget af langtidsholdbart Douglas gran eller
lærketræ. Der kan bruges genbrugstræ af god kvalitet.
Træet behandles med linolie.
Placering:
Miljøstationens optimale placering er centralt i gården -
i forbindelse med en gangsti og helst beliggende i skyggesiden. Stolperne
placeres i metalsokler over jordhøjde.
Tag:
Taget må gerne være i transparente, stærke plader fra
fx Rias Riatherrm UV, 10 mm klar 112, eller tilsvarende, men ikke i PVC.
Skiffer og tegl kan evt. bruges.
Taget skal være flat med fald mod syd, der kan optage vandet efter
det økologiske princip, at vandet tilføres jorden og ikke
Øresund.
Lys:
Der skal opsættes lys med fotoceller i miljøstationen, sådan
at lyset automatisk tænder, når folk kommer ind i området.
Desuden må lyset ikke genere folk, der har stuelejligheder, og der
skal derfor opsættes lyskasser, fx som vist på billedet. Kabel
til skur skal kunne bruges til 220 volt.
Belægning:
Der skal lægges en fast belægning med en minimal hældning,
så evt. vand kan afledes; der skal være et lille bagfald ved
væggen, så beholderne altid vil trække mod væggen.
Belægningen skal være fliser. Grenbrugssten kan bruges.
Udførsel:
Skuret skal udføres i moduler, så det er nemt at bygge fx
et cykelskur til.
Billederne viser et eksempel på en miljøstation - bygget
efter ovenstående principper.



Den xx/xx-2001
Byggeri og bolig
Byggesagsafdelingen
Otiliavej 1
2500 Valby
Fuldmagt fra grundejer til opførsel af miljøstation
xx gårdlaug har besluttet at opføre en miljøstation
på matrikel nr. xx, beliggende (verdenshjørne) for (evt.
gade).
I den forbindelsen giver undertegnede, som er grundejer for matrikel nr.
xx, hermed sin fuldmagt til opførsel af miljøstation som
beskrevet i brev af xx/xx-200x. Se i øvrigt bilag 1, 2, og 3
Med venlig hilsen
(Grundejerens navn)
(Matrikel nr.)
Den xx/xx-200x
Til grundejeren af matrikel nr. xx
(Navn)
(adresse)
(postnr.)
Angående brandforsikring af miljøstationerne
Gårdlauget har pr. (dato) overtaget miljøstationerne fra
entreprenøren.
Da gårdlauget ikke har en selvstændig brandforsikring, anmoder
undertegnede hermed grundejeren om at optage miljøstationen i deres
lovpligtige brandforsikring.
Vi kan oplyse, at der er opført en miljøstation på
matrikel nr. xx, beliggende på adressen xx.
På vegne af gårdlauget
(Formand/kontaktperson)
Den xx/xx-200x
Til entreprenøren
(Navn)
(Adresse)
(Postnr.)
Angående overdragelse af miljøstation til gårdlauget
Gårdlauget skal nu modtage miljøstationerne fra entreprenøren.
I den forbindelse er det gårdlaugets opgave at modtage byggeriet
og kontrollere, at arbejdet er udført efter de retningslinier,
der er aftalt.
Overdragelsesforretningen vil finde sted ved byggeriet (dato og adresse
og klokkeslæt).
På vegne af gårdlauget
(Formand/kontaktperson)
Den xx-xx/200x
Fælleskassen
Att.: Ole Jørgensen
Bülowsvej 48 A
1870 Frederiksberg C
Vedrørende optagelse af lån
Vi anmoder hermed om et møde med henblik på optagelse af
lån i regnbuekassen/fælleskassen
til finansiering af miljøstation og kompostbeholder.
Vi vil gerne høre om jeres betingelser for samarbejdet ved optagelse
af lånet.
Med mindre vi hører andet, vil vi til det første møde
tage vores administrator, årsregnskab og vedtægter for foreningen
med.
Med venlig hilsen
(Formand for gårdlauget)
Støtteskema til oprettelse af puljeordningDokumentet "stoetteskema_til_oprettelse_af_puljeordning.xls"
er et Excel regneark. Download
dokumentet her |
Indvielse
af miljøstation
Mange vil spørge, om det er nødvendigt at have en masse
forskellige affaldsbeholdere? Nej, det er det ikke. I køkkenet
skal man nemlig kun foretage en grovsortering, mens finsorteringen sker
ved miljøstationen.
Allerede i dag er der mange, som har lavet deres egne små sorteringssystemer, hvor aviser og glas lægges fra til genbrug, og det kan man blot fortsætte med. Det nye er, at endnu flere affaldstyper skal sorteres og lægges i forskellige beholdere nede i miljøstationen.
Grovsorteringen kan løses på mange måder, alt efter, hvad den enkelte finder mest praktisk. Man skal skelne mellem 4 typer affald:
Genanvenligt
affald:
Det er f.eks. aviser, glas, pap, sko og konservesdåser.
Miljøfarligt
affald:
F.eks. malingsrester, el-sparepærer, batterier, terpentin og lysstofrør.
Madrester til kompost.
Vegetabilsk affald: Alt det, der stammer fra planteriget; f.eks. grønt
affald, gryn, mel, papirservietter, kartoffelskræller, æggeskaller,
kaffegrums m.m. Det er det en god ide at have en mindre beholder i køkkenet
til at samle affaldet i, f.eks. en spand med låg eller en pose.
På den måde undgår man lugtgener.
Restaffald:
Det er det affald, der ikke kan genanvendes,
og som ikke er miljøfarligt, f.eks. plastemballage, mælkekartoner
og bleer. Til dette affald, bruger man sin normale skraldespand.
Poser i majsstivelse til kompost, der nedbrydes i komposten, kan købes i Spidsroden, Griffenfeldsgade. Irma, Rantzausgade. og Værktøjshuset, Nørrebrogade/Griffenfeldsgade.
Praktiske råd om affald
|
VIDEOFILMom affaldssortering
|
I denne lille folder og i pjecen Rent Skrald finder du svar på langt de fleste af de mange spørgsmål, der uundgåeligt melder sig, når du skal til at sortere dit affald.
Genbrug gavner miljøet - Sortér dit affald lokalt
Baggrunden for dette projekt er at effektivisere affaldsindsamlingen,
skåne miljøet mest muligt og få et bedre miljø
i gården.
Ved at vise miljørigtig adfærd, er det muligt at spare på
renovationsudgifterne og herigennem ansætte en grøn gårdmand
til at vejlede jer med affaldssorteringen.
Målet er, at alle vil sortere deres affald. Du kan på de næste
sider se, hvor de forskellige typer affald kan afleveres i gården.
På bagsiden kan du læse lidt om, hvordan du kan organisere affaldssorteringen i køkkenet - du kan også låne en videofilm om dette hos gårdmanden.
Med venlig hilsen
Affaldsgruppen
Københavns Miljø- og Energikontor
Ved at sortere husholdningsaffald
er du med til:
At gøre noget for miljøet.
At øge genbruget, hvilket betyder mindre forbrug af råstoffer,
lavere energiforbrug og mindre forurening.
At gøre din gård grønnere og rarere at bo i.
At forbedre det sociale liv i gården.
At bidrage til indsamling af tøj, sko m.m.
Hvis der alligevel skulle være noget, du er i tvivl om, er du altid
velkommen til at henvende dig til vor gårdmand.
BestillingsseddelDokumentet: "bestillingsseddel.xls" er et Excel
regneark. Download
dokumentet her |
den xx/xx-200x
Indre Nørrebro Bydel
Teknik, byplan og miljø
Att.: Henriette Skovgård
Sjællandsgade 38
2200 København N
Ansøgning om opstilling af borner
Vores renovationsfolk kan ikke komme til at tømme skralde beholderne
i vores miljøstationer pga. parkerede biler foran tømningsportene,
derfor ansøger undertegnede hermed om opstilling af borner
Foran følgende porte:
Port beliggende: (gade, nr.)
Port beliggende: (gade, nr.)
Port beliggende: (gade, nr.)
Hvis I ikke selv har mulighed for at afholde udgiften, er vi indforstået
med at betale for opsætningen af borner, så vi får mulighed
for at fjerne vores affald.
Med venlig hilsen
(Formand for gårdlauget xx)
Den xx/xx-200x
R98, kundedata
Att.: Afdelingschefen
Kraftværksvej 25
2300 København S
Fax 32 66 18 55
Anmodning om regulering af renovationsafgiften
Jeg skal på vegne af gårdlauget xx, med tømningsadresse:
(gadenavn og husnummer på porten og gadenavn og husnummer på
ejendommen som miljøstationen ligger bag ved), anmode om regulering
af renovationsafgiften.
Jeg kan oplyse, at der er etableret miljøstationer den (dato),
og anmoder derfor om regulering af renovationsafgiften for resten af 200x.
På vegne af gårdlauget
(Formand/kontaktperson)
På de næste 2 sider er en oversigt over de informationsmaterialer, du har brug for, når du etablerer affaldssortering.
Hvis du bor på Indre Nørrebro, kan du få informationsmaterialerne
gratis. De er som en del af projektet betalt af den grønne fond.
Dog kommer du til at betale for lamineringen af materialerne - se priser
i dokumentet: Bestillingsseddel. Det, du skal gøre, er at udfylde
nedenstående skema og afkryds om det er en almindelig eller stor
miljøstation, du skal oprette. Send derefter denne side sammen
med dokumentet: Bestillingsseddel, til: Københavns Miljø-
og Energikontor, Att.: Affaldsgruppen, Blegdamsvej 4B, 2200 København
N.
Eller e-mail din bestilling til: affaldsgruppen@rentskrald.dk.
Bor du ikke på Indre Nørrebro, kan du downloade hele informationsmaterialet
fra vores hjemmeside: www.rentskrald.dk/butik.
Her finder du også en vejledning i, hvilke skilte, du har brug for.
________________________________________________________________________________________________
______ Dato for åbning
Navn: _________________________________
Gårdlaug: ______________________________
Adresse: _______________________________
Postnr. ________________________________
E-Mail _________________________________
Tlf.: ___________________________________
____ Antal lejligheder _____ Antal opgange
Informationsbehov: _____ Antal grundpakker _____ Antal ekstra miljøstationer
Obs. En grundpakke består af informationer til: En miljøstation,
en miljøstation med storskrald, en miljøstation med byttehjørne
og et sæt informationer til den grønne gårdmand.
________________________________________________________________________________________________
4 stk. Restaffald
2 stk. Aviser
2 stk. Pap
2 stk. Pap med lim på bagsiden (til låg)
1 stk. Glas
1 stk. Glas med lim på bagsiden (til låg)
1 stk. Jern/metal
1 stk. Jern/metal med lim på bagsiden (til låg)
1 stk. Aluminium
1 stk. Aluminium med lim på bagsiden (til låg)
1 stk. Aluminium fra alu. sekretariatet
4 stk. Kompost med lim på bagsiden (til låg)
10 stk. Restaffald
10 stk. Aviser
10 stk. pap
10 stk. Pap med lim
1 stk. Glas
1 stk. Glas med lim
1 stk. Jern/metal
1 stk. Jern/metal med lim
1 stk. Aluminium
1 stk. Aluminium med lim
1 stk. Aluminium fra alu. Sekretariatet
4 stk. Kompost med lim
1 stk. Oversigtsplakat for storskrald A3
1 stk. Oversigtsskilt for storskrald A4
1 stk. Storskrald
1 stk. Storskrald - stil pænt
1 stk. Træ
1 stk. Stort grønt
1 stk. Vinduesglas
1 stk. Vinduesglas med lim på bagsiden (til låg)
1 stk. Batterier
1 stk. PVC
1 stk. PVC med lim på bagsiden (til låg)
1 stk. Elektronik
1 stk. Køle- og fryseskabe
1 stk. Oversigtsplakat for byttehjørnet A3
1 stk. Oversigtsskilt for byttehjørnet A4
1 stk. Tøj
1 stk. Sko
1 stk. Møbler
General information:
1 stk. Oversigtsplakat over farligt affald A3
1 stk. Oversigtsskilt over farligt affald A4
4 stk. Komposten er lukket A5
4 stk. Kære beboere, Plastikposer med affald kan ikke....... (til
komposten)
1 sæt videofilm om affaldssortering i køkkenet (6 sprog)
Pileskilte dagrenovationen er luk.. ___ antal højredrejede, ___
antal venstredrejede, ___andre.
Pileskilte madrester til kompost, ___ antal højredrejede, ___ antal
venstredrejede, ___ andre.
Til hver beboer:
Oversigtsplakat over miljøstation A3 (til ophæng på
fx. køkkenlåge)
Rent skrald, en pjece om affaldssortering
Rent skrald, afkryds: ___ arabisk, ___ urdu, ___ tyrkisk, ___ serbokroatisk,
___ engelsk.
Til hver opgang:
2 stk. Anja og Affaldet, et familiehæfte om affaldssortering
Til opslagstavlen:
1 stk. Åbningstider for kvartersmiljøstationen i Gartnergade
1 stk. Reklameskilt for videofilm
1 stk. Batterikampagne
1 stk. Aluminiumsplakat, kampagnemateriale
Til gårdmandsbrug:
1 stk. Driftmanual
1 stk. Adresseliste, bl.a. til andre gårdlaug med miljøstationer
Tømningslister fra R98Dokumentet: "toemningslister_fra_r98.xsl" er et
Excel regneark. Download
dokumentet her |
R98 kundecenter *
tlf.: 70 10 18 98
Miljøkontrollen
tlf.: 33 66 58 00
Frelsens Hær ^
tlf.: 32 55 65 33
Kvartersmiljøstationen #
tlf.: 23 33 58 83
Miljøbilen ¤
Affaldskonsulenten
tlf.: 70 10 18 98
Side tal henviser til driftmanualen
MiljøstationAluminium hentes af kvartersmiljøstationen Torsdag
lige uger # ........................................................... StorskaraldBrokker og skår tømmes sammen med storskrald, Torsdag
lige uger # .................................................. MiljøbilenAkkumulatorer hentes af kvartersmiljøstationen Torsdag
lige uger# ...................................................... ByttehjørnetBriller, Legetøj, Værktøj, Bøger,
Tegneserier, brugbart elektronik, Brugbart køkkenredskaber,
og andet godt kvartersmiljøstationen Torsdag
lige uger. |
3 8 2
|
Reklameskilt for videofilmDokumentet: "reklameskilt_for_videofilm.pdf" er
en pdf fil. Download
dokumentet her |
PVC-manualDokumentet: "pvc_manual.pdf" er en pdf fil. Download
dokumentet her |
AluminiumspjeceDokumentet: "aluminiumspjece.pdf" er en pdf fil. Download
dokumentet her |
Kompost manualDokumentet: "kompost_manual.pdf" er en pdf fil. Download
dokumentet her |
Regulering:
Åbent hus:
Åbenthusplakat.
Åbenthuskonkurrence.
Kampagner:
Aluminium er let.
Invitation til Åbent Hus hos Miljøstationen
Åbenthuskonkurrence - vind xx kronerDer udloddes 2 x xx kroner blandt de rigtige besvarelser på
nedenstående 20 spørgsmål.
|
||
|
1. Skal man ha´ 30 skraldespande i sit køkken,
når man affaldssorterer? |
Ja nej | |
|
2. Betales afhentning af restaffaldet efter vægt? |
Ja nej | |
|
3. Betales afhentning af restaffald efter volumen? |
Ja nej | |
|
4. Kan der komme rudekuverter i aviscontaineren? |
Ja nej | |
|
5. Kan der komme almindeligt papir i aviscontaineren? |
Ja nej | |
|
6. Er afhentning af pap gratis? |
Ja nej | |
|
7. Skal alle typer batterier indsamles i batteribeholderen? |
Ja nej | |
|
8. Kan aluminiums emballage genanvendes? |
Ja nej | |
|
9. Er de fleste leverpostejsforme fremstillet af aluminium? |
Ja nej | |
|
10. Er jern magnetisk? |
Ja nej | |
|
11. Kan aviser komposteres? |
Ja nej | |
|
12. Skal haveaffaldet også komposteres? |
Ja nej | |
|
13. Er der salmonella i den færdige kompost? |
Ja nej | |
|
14. Er affaldsskakte gode for miljøet? |
Ja nej | |
|
15. Skal den grønne gårdmand sortere dit affald? |
Ja nej | |
|
16. Er det muligt af få information fra den grønne
gårdmand? |
Ja nej | |
|
17. Giver 1 kg. PVC, 2 kg affaldsstoffer ved forbrænding? |
Ja nej | |
|
18. Må beboerne tage ting fra byttehjørnet? |
Ja nej | |
|
19. Bliver affaldet blandet sammen igen, efter beboerne har
sorteret det? |
Ja nej | |
|
20. Kan du gøre en forskel?
|
Ja nej | |
|
Navn: ______________________________________ Adresse: _________________________________________ *NB, kun et skema pr. lejlighed. Kun i xx karreen. |
||
Åbenthuskonkurrence - svarDe 2 vindere til de xx kroner er: Navn: ___________________ Adresse: ______________________________ Navn: ___________________ Adresse: ______________________________ Præmien kan hentes hos gårdmanden. |
|
|
1. Skal man ha´ 30 skraldespande i sit køkken,
når man affaldssorterer? |
Nej |
|
2. Betales afhentning af restaffaldet efter vægt? |
Nej |
|
3. Betales afhentning af restaffald efter volumen? |
Ja |
|
4. Kan der komme rudekuverter i aviscontaineren? |
Ja |
|
5. Kan der komme almindeligt papir i aviscontaineren? |
Ja |
|
6. Er afhentning af pap gratis? |
Ja |
|
7. Skal alle typer batterier indsamles i batteribeholderen? |
Ja |
|
8. Kan aluminiums emballage genanvendes? |
Ja |
|
9. Er de fleste leverpostejsforme fremstillet af aluminium? |
Ja |
|
10. Er jern magnetisk? |
Ja |
|
11. Kan aviser komposteres? |
Ja |
|
12. Skal haveaffaldet også komposteres? |
Ja |
|
13. Er der salmonella i den færdige kompost? |
Nej |
|
14. Er affaldsskakte gode for miljøet? |
Nej |
|
15. Skal den grønne gårdmand sortere dit affald? |
Nej |
|
16. Er det muligt af få information fra den grønne
gårdmand? |
Ja |
|
17. Giver 1 kg. PVC, 2 kg affaldsstoffer ved forbrænding? |
Ja |
|
18. Må beboerne tage ting fra byttehjørnet? |
Ja |
|
19. Bliver affaldet blandet sammen igen efter beboerne har sorteret
det? |
Nej |
|
20. Kan du gøre en forskel? |
Ja |
Aluminium er letDokumentet: "aluminium_er_let.pdf" er en pdf fil. Download
dokumentet her |
|
|