Akkumulatorer
Aluminium
Aviser og ugeblade

Batterier
Bly
Briller
Byggeaffald

Dagrenovation - se Restaffald

Elektronik
El-sparepærer

Farligt affald

Glas

Jern og metal

Karton
Kompost - se Madrester til kompost
Køle- og fryseskabe

Legetøj
Lysstofrør - se El-sparepærer

Madrester til kompost
Maling
Metal - se Jern og metal
Møbler

Olie- og kemikalierester - se Faligt affald

Pap
Papir
Plastik

Restaffald

Sko
Storskrald
Stort grønt

Ugeblade - se Aviser og ugeblade

Termometre
Trykimprægneret træ
Træ
Tøj

Vinduesglas
Værktøj

Produktionen af startbatterier i 1985 udgjorde ca. 1 million stk. Bly indholdet per startbatteri kan i gennemsnit sættes til 11,5 kg, hvorved produktionen kan opgøres til ca. 11.000 tons bly, Siden da er vores bilpark vokset…meget! (1).

Til gengæld skønner man, at stort set alle startbatterier bliver indsamlet. Blyet bliver genanvendt, og syren bliver neutraliseret.

En blyakkumulator består af:
60% bly og blyoxid
30% fortyndet svovlsyre
10% andre materialer (1).

Bly er et meget farligt tungmetal, der er ekstremt giftigt, selv i meget små koncentrationer. Det nedbrydes ikke, og det kan ophobes i levende organismer, hvor det skader stofskiftet. Hvis børn udsættes for bly i for store koncentrationer, kan det svække indlæringen og i værste fald give hjerneskader. Skadevirkningen kan opstå allerede ved blykoncentrationer på under 0,000001 promille (2).

Hvad gør jeg med min brugte akkumulator?
Hvis du køber en ny akkumulator hos en forhandler, er der etableret en tilbagetagningsordning for den gamle akkumulator. Den brugte akkumulator kan også afleveres i miljøstationen, til viceværtordning, på kvartersmiljøstationen eller på genbrugsstationen. Når de bliver indsamlet, sendes akkumulatorerne til behandling i Sverige, hvor blyet og plasten genanvendes, og syren bliver neutraliseret.

Kilder:
(1) Miljøprojekt nr. 105, 1989. Forbrug af og forurening med bly i Danmark, Miljøstyrelsen
(2) Nationalencyklopædien bind 3

Vi møder aluminium ofte i vores hverdag; fra man tager låget af yoghurtbægeret til morgenmaden, smørrer leverpostejmaden til frokost og steger bøffen på en aluminiumspande til middagen. Produktion af ny aluminium er ekstrem energikrævende sammenlignet med andre emballagetyper.

135 leverpostejbakker eller 60 bakker fra en engangsgrill kan levere alt det aluminium, der skal bruges i en ny cykel.

Hvert år køres 13.500 tons aluminium til forbrænding. Det er aluminium nok til at fremstille 5 millioner nye cykler. En til hver eneste dansker.
Når man genbruger aluminium sparer det 95% af den energi, der bruges til produktionen af nyt aluminium.
Hvis alle 13.500 tons blev genanvendt, ville besparelsen være på mellem 410 og 810 millioner kWh. på årsbasis (1).

Genbrug
Aluminium er et af de mest velegnede materialer til emballering af fødevarer. Metalemballagen beskytter varen, og er derved med til at sikre, at så få varer som muligt, går til spilde.

Efter omsmeltning kan aluminium anvendes igen til et nyt produkt. Denne proces kan ske igen og igen, uden metallets gode egenskaber går tabt.
Omsmeltning af aluminium sparer 95% af energien i forhold til udvinding og bearbejdning af nyt aluminium. Samtidig spares der på råstofressourcerne, og der sker en voldsom nedgang i den affaldsmængde, der produceres i forbindelse med udvindingen. Efterspørgslen efter sekundær aluminium er for øjeblikket større end udbuddet, hvilket kun er en yderligere grund til at øge genanvendelsesprocenten.
I andre lande er aluminiumsgenbrug meget almindeligt. I Schweiz vasker husmødrene trofast samtlige konservesdåser af, og i Sverige kan man eksempelvis få indsamlet 1/3 af alt aluminium. I Danmark sker der ingen generel, systematisk indsamling af aluminium. Det gøres dog i områder, hvor der sker forsøg med affaldsindsamling, f.eks. Indre Nørrebro. Her har man med succes kørt specifikke aluminiumskampagner, der har øget mængden af indsamlet aluminium.

Aluminium til genbrug (2)

Aluminium kan genkendes på alu-mærket, eller skelnes fra andre metaller på, at det ikke er magnetisk.

Aluminium, der afleveres til genbrug, skal rengøres først, f.eks. i sidste hold opvaskevand, eller ovenpå det øvrige service i opvaskemaskinen. Herefter presses aluminiumet sammen, og anbringes i beholderen til aluminium, eller afleveres på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen, hvis du endnu ikke har affaldssortering i din gård.

Hvad kan genanvendes?
• Folie, halskraver fra ølflasker, chokoladefolie.
• Bakker og låg.
• Konservesdåser, som regel fiskedåser - (check med en magnet - nogle dåser er af andre metaller).
• Drikkedåser - (se efter genbrugsmærke eller check med en magnet).
• Skruelåg og kapsler, fyrfadslys.
• Køkkentøj - fjern kunststofdele.
• Andre genstande, gardinstænger, skifterammer, beslag, fælge, kædeskærme, legetøj - fjern kunststofdele og check efter med magnet.

Kilder:
1. Folketingets webside - www.folketinget.dk. Udvalgsbilag, bilag 142, november 2000.
2. Sorteringsvejledning - en guide til genanvendelse af aluminium - Sekretariatet for Aluminium & Miljø - www.alu-info.dk/fremtiden.

Der udgives op mod en milliard aviser og ugeblade i Danmark om året (1). De udgør en meget stor papirmængde, der kan genbruges. Ved at bruge kasseret papir til fremstillingen af nyt papir, spares vand og energi i forhold til papir af ny træmasse. (Se også Papir)

Hvad gør du med dine gamle aviser og ugeblade?
Aviser og ugeblade afleveres i papircontaineren. Papiret forarbejdes til ny papirmasse, som kan blive til avispapir, æggebakker, køkkenruller, toiletpapir, skrivepapir og andet papir.

Det er vigtigt, at beholderne til papir holdes fri fra alt andet affald end det, de er beregnet til. Selv en lille procentdel "forkert" affald kan ødelægge et helt vognlæs genbrugspapir.

Kilde:
1. www.aau.dk

Den elektriske tandbørste, mobiltelefonen, den genopladelige boremaskine og den fjernstyrede bil er kun nogle af de ting, der indeholder genopladelige batterier.

Hvert år kasserer danskerne så mange af disse batterier, at man kunne
dække 5-6 fodboldbaner med et tyndt lag af deres indhold af det giftige metal cadmium.

Hvis disse batterier indsamles, kan cadmium genanvendes til nye batterier. Det sparer ressourcer og skåner miljøet.

Hvert år smides 120 tons genopladelige NiCd batterier ud. 20-25 tons af dette er det giftige metal cadmium. Det svarer til omkring 3 kubikmeter metal. Det lyder måske ikke af meget, men det ville være nok til at dække 3 hektar med et tyndt lag cadmiumfolie, og selv i små mængder kan cadmium give knogleskørhed og nyreskader, samt problemer med forplantningen, både for mennesker og dyr (1, 5).

Det er de genopladelige batterier, som udgør den største miljøbelastning, men alle batterier skal samles ind. Dels fordi det øger den samlede indsamlingsprocent, dels fordi det kan være svært at skelne mellem de forskellige typer.

Genbrug
Brugte batterier afleveres i miljøstationen eller hos forhandlere, som har opstillet grønne indsamlingskasser til batterierne.

Engangsbatterier
Tidligere var engangsbatterier en af de største kilder til kviksølvforurening i Danmark. Siden 1993 har der derfor været en lovgivning, som begrænser indholdet af kviksølv i batterier.
Der findes to typer engangsbatterier:
Brunstensbatterier har siden 1990 ikke indeholdt kviksølv.
Alkaliske batterier kan stadig indeholde op til 0,025% kviksølv. Det er dog primært tale om batterier fra Fjernøsten.

Almindelige batterier må ikke smides i skraldespanden. De skal indsamles ligesom genopladelige batterier. De kan ikke forbrændes ordentligt. Desværre kan man ikke genanvende engangsbatterier, så derfor bliver de simpelthen deponeret på kontrollerede lossepladser (3).

Knapcellebatterier
Knapcellebatterier bruges i ure, kameraer, høreapparater og en række mindre apparater. Forbruget af knapcellebatterier udgør i dag den største miljøbelastning af kviksølv fra batterier. Knapcellebatterier af typen kviksølvoxid, indeholder op til 25-35% kviksølv, mens andre typer indeholder under 1% kviksølv. De brugte batterier kommer til Kommunekemi, hvor de oparbejdes, og deres indhold af kviksølv deponeres.

Genopladelige batterier
Genopladelige batterier er miljøfarligt affald, og de skal derfor afleveres til en indsamlingsordning. Det findes typisk hos de forhandlere, der har solgt batterierne eller de apparater, som indeholder dem.
Nikkel-cadmiun batterier (NiCd) er den væsentligste kilde til cadmiumforurening i Danmark. Der findes indsamlingsvirksomheder, som betaler for batterierne. De brugte batterier oparbejdes, og deres indhold af nikkel genbruges (2).
Nikkel-metalhydrid (NiMH) er et mere miljøvenligt alternativ end NiCd-batterier. De brugte batterier oparbejdes, og deres indhold af nikkel genbruges.
Lithium-batterier sendes til Kommunekemi, hvor de behandles.

Spareråd (5)
• Undgå så vidt muligt apparater med batterier, da alle former for batterier er en belastning for miljøet.
• Hvis der skal bruges batterier, er det bedre at bruge genopladelige batterier mærket med det nordiske miljømærke "Svanen".
• Nikkel-metalhydrid (NiMH) eller lithium-ion genopladelige batterier et et godt miljøvalg.
• Genopladelige nikkel-cadmiun (NiCd) batterier er et middelgodt miljøvalg.

Kilder:
(1) Nationalencyklopædien bind 3.
(2) Aflever dine tunge batterier - og tjen lette penge. Miljøstyrelsen.
(3) Batterier er skadelige. I/S Amager forbrænding.
(4) Ender dine genopladelige batterier som den rene gift for miljøet? Miljøstyrelsen.
(5) Grøn Information 7, 1998.

I Danmark bruges årligt 21.000-25.000 tons bly. 3.300-8.000 tons ophobes i produkter og varer. 10.000-12.000 tons indsamles og reeksporteres til genbrug, mens 3.800-9.500 tons deponeres eller slipper ud til omgivelserne (3).

Man har med succes reguleret indholdet af bly i benzin. Der er sket et fald i forbruget til kabelkapper, ligesom blyhagl til jagt i vid udstrækning er blevet erstattet med stålhagl. Til gengæld er der et stærkt øget forbrug til akkumulatorer og PVC-holdige produkter (3).
Der sker fortsat et stort udslip af bly til miljøet, blandt andet som følge af affaldsforbrænding, hvorfor forekomsten af blyholdige produkter stadig bør overvåges nøje.

Bly findes i så forskellige produkter som fjernsyn, akkumulatorer, maling og pvc, som blandet andet derfor skal indsamles som miljøfarligt affald (2).

Bly er et meget farligt tungmetal, der er ekstremt giftigt, selv i meget små koncentrationer. Det nedbrydes ikke, og det kan ophobes i levende organismer, hvor det skader stofskiftet. Hvis børn udsættes for bly i for store koncentrationer, kan det give hjerneskader. Skadevirkningen kan opstå allerede ved blykoncentrationer på under 0,000001 promille (1).

Genbrug
Tidligere har man anvendt bly til hætter på vinflasker. Det er nu forbudt, men hvis man har vin med blyhætter, skal hætterne afleveres i miljøstationen eller hos viceværten, hvis man bor i en ejendom, der har etableret en viceværtordning. Bly kan genanvendes, hvorfor man oparbejder det fra elektronik, akkumulatorer, kabelskrot og en række andre produkter (2).

Kilder:
(1) Nationalencyklopædien bind 3
(2) Fakta om kemi/Bly 27, december 2000. Miljøstyrelsen.
(3) Miljøprojekt nr. 105, 1989 - Forbrug af og forurening med bly i Danmark, Miljøstyrelsen.

Briller er værdifulde. Mange mennesker i udviklingslandene har brug for briller, men ikke penge til at købe dem. Brugte briller bør derfor genanvendes og ikke kasseres.

Hvad gør jeg med mine brugte briller?
Brugte briller med og uden overgang, og solbriller med og uden styrke afleveres i miljøstationens beholder til briller. Mellemfolkeligt Samvirke kontrollerer og videresender brillerne til Afrika. De sender ca. 20.000 par briller til Afrika om året.

Der produceres kolossale mængder byggeaffald hvert eneste år. I 1996 drejede det sig om 2,8 millioner tons. En meget stor del af dette kan dog genanvendes, og bliver det også. I 1996 drejede det sig om 2,3 millioner tons, eller 84% af den samlede mængde. Restmængden må enten brændes eller deponeres (1).

Byggeaffald er affald, som opstår i forbindelse med nedrivninger, renovering og nybyggerier. Langt det meste (70-75%) stammer fra nedrivninger eller renoveringer (20-25%) (1).

Der har været en stigning i genanvendelsesprocenten for byggeaffald i løbet af 1990'erne. Fra 1993 til 1996 steg det med 7% fra 77 til 84% (1). Det er dog stadigt muligt at øge effektiviteten. Kommunerne har pligt til at lave regulativer for bygge- og anlægsaffald. Der skal nu foretages kildesortering, når mængden overstiger 1 ton (1).

Byggeaffaldet skal minimum sorteres i rene sten, rene uglaserede tegl, ren beton, blandinger af disse, asfalt, beton/asfalt og jern/metal. De ting, der kan bruges som nyt byggemateriale renses og sælges, metallerne genbruges, og det øvrige knuses og bruges som opfyldninger og grundmateriale i veje og fundamenter. Ved en normal nedrivning af et hus, eller en anden bygning, er der normalt en del materialer, som bliver så ødelagt, at de ikke kan genanvendes. Derfor er man begyndt at eksperimentere med selektiv nedrivning, hvilket i princippet er et "omvendt byggeri". Man skiller et hus ad i stedet for at ødelægge det. Det er betydeligt dyrere end en almindelig nedrivning, men det sparer plads og ressourcer med hensyn til deponering og forbrænding; det giver bedre salgspriser for de brugte materialer, fordi de er i bedre stand (1).

Til produktionen af 1 mursten går der ca. 5000 kJ energi, mens der til rensning af en brugt mursten kun bruges omkring 30 kJ, omkring 0,6% af energiforbruget til en ny sten. Med de nuværende rensemetoder bliver sten ofte meget dyre, men der arbejdes på at udvikle nye og mere effektive metoder.

Gamle mursten er så gode som nye, da huse som regel bliver revet ned længe inden materialerne er slidt op. Der er ingen større begrænsninger på genbrugen af byggematerialer. Flere steder i både Danmark og Sverige har man prøvet at bygge huse og ejendomme udelukkende af genbrugsmaterialer. Ejendommen, Korsgade 2 i København er således, bortset fra vinduer og gulvbrædder, udelukkede bygget af genbrugsmaterialer (1).

Kilde:
1. www.affaldsinfo.dk

Hvert år kasseres omkring 11.000 tons elektronisk udstyr i Danmark. Elektronik indeholder tungmetaller og en række giftige stoffer, som kan give fosterskader, og som er under mistanke for at forstyrre dyrs hormonelle balance. Stofferne er årsag til meget alvorlige miljøproblemer, og de kan spredes vidt omkring i miljøet. Det har blandt andet givet sig udtryk i forekomsten af tvekønnede isbjørne i de arktiske områder.

Brugt elektronikudstyr skal derfor indsamles, så brugbare materialer kan genanvendes, og de miljøfarlige stoffer blive fjernet.

Elektroniske apparater, specielt fjernsyn og computere indeholder mange miljøbelastende stoffer. Det er f.eks. tungmetallerne kobber, bly og cadmium, der findes i printplader og billedrør. Desuden kan kondensatorer indeholde miljøgiften PCB (polyclorerede bifenyler), som er farligt for miljø og sundhed. PCB nedbrydes meget langsomt, og kan ophobes i fedtvæv. Stoffet er også kræftfremkaldende og mistænkt for at kunne give skader på menneskers reproduktionsevne. Fjernsyn og computere indeholder desuden store mængder bromerede flammehæmmere, stoffer, der skal forhindre brandudvikling i udstyret. Flammehæmmere er giftige, spredes nemt i miljøet og er under mistanke for at give fosterskader og være årsag til alvorlige hormonelle forstyrrelser (1,2).

Genbrug og indsamling af elektronik
Alle former for elektronik bør afleveres i miljøstationen, eller stilles sammen med storskrald, men frit, så det kan ses og blive afleveret til genbrug.

I 1999 trådte en ny tilbagetagningsaftale i kraft. Det betyder, at kommunerne er forpligtet til at sørge for, at mest muligt genbruges, og at de miljøskadelige stoffer fjernes. Desværre er elektronik sjældent fremstillet med henblik på genbrug. Derfor må 1/3 af elektronikaffaldet stadig deponeres med andet miljøfarligt affald (1).

Generelt indsamler man alle former for elektronik. El-kogere, kaffemaskiner, strygejern og lignende apparater udgør ikke et så stort miljøproblem som fjernsyn og computere, men de kan indeholde kviksølvkontakter og printplader med andre tungmetaller. Apparaternes indhold af plast- og metaller genanvendes, men deres indhold af tungmetaller deponeres. Salget af pc'erne er stærkt stigende, og derfor udgør specielt de kasserede pc'er et stigende miljøproblem. Enkelte firmaer er også begyndt at tage kasserede pc'ere retur mod betaling. Pc'erne skilles ad, og de brugbare dele, f.eks. metaller og nogle plasttyper, sendes til genanvendelse (2).
Specielt for computerudstyr gælder det i øvrigt, at brugte tonerpatroner skal behandles som kemikalieaffald (2).

Spareråd
Det største miljøproblem i et fjernsyns eller en computers levetid er strømforbruget. Det præcise forbrug afhænger af størrelse og fabrikat. Et 14 tommers fjernsyn bruger f.eks. typisk 30 W i timen, mens et 28 tommers fjernsyn bruger tre gange så meget. En anden vigtig faktor i forbruget, er apparaternes forbrug ved standby (1). Prisen for den strøm en husstand bruger udelukkende til standby forbrug ligger typisk på 500-1000 kroner om året (3). Man bør derfor slukke for apparaterne, når de ikke er i brug.

Kilder:
(1) Grøn Information 41, maj 1999
(2) Grøn Information 40, november 1998
(3) Gyldendals Grønne Forbruger Leksikon, K. Hansen. Gyldendal 1998

El-sparepærer er miljøfarligt affald, fordi de indeholder kviksølv. En el-sparepærer indeholder 4.5 mg kviksølv.

Kviksølv er et meget giftigt tungmetal, der i mange tilfælde har været årsag til alvorlige forgiftningsulykker. Faregrænsen for kviksølv er på kun 0,1 mg/m³. Kviksølv nedbrydes ikke, men ophobes specielt i nyrerne og i hjernen, hvor det kan give alvorlige skader. Kommer kviksølvet ud i naturen, koncentreres det på sin vej gennem fødekæden, hvilket betyder, at specielt dyrene i toppen af fødekæden, rovdyr og rovfugle, bliver forgiftede (3).

El-sparepærer er en gevinst for miljøet og for pengepungen. De indeholder imidlertid også det giftige metal kviksølv, og derfor skal brugte sparepærer behandles som miljøfarligt affald. Men da sparepærerne medfører et mindre forbrug af kul til el-produktionen, som i sig selv giver kviksølvforurening, er resultatet alligevel en nedgang i kviksølvudledningen.

El-sparepærerne må ikke smides i skraldespanden. Filtrene i moderne forbrændingsanlæg fjerner 90% af kviksølvet, men de resterende 10% ledes stadig ud i naturen.

En almindelig glødepære (60W) holder i omkring 1000 timer. Der skal bruges 110 kg kul til at producere den nødvendige elektricitet, og det vil medføre en udledning af 385 kg CO2 og 14 mg kviksølv.

En sparepære (15W) holder i omkring 8000 timer. Der skal bruges 30 kg kul til at producere den nødvendige elektricitet, og det vil medføre en udledning af 95 kg CO2 og 3 mg kviksølv. Dertil kommer, at pæren i sig selv indeholder 4-5 mg kviksølv.

Hver gang man udskifter en 60W pære med en 15 W sparepære vil man altså spare miljøet for:
6-7 mg kviksølv og 290 kg CO2
Man vil desuden spare:
80 kg kul og ca. 50 kroner om året i strømforbrug (1).

Genbrug af el-sparepærer
På grund af deres kviksølvindhold skal el-sparepærer betragtes som miljøfarligt affald. De må derfor ikke komme i skraldespanden, men skal afleveres i miljøstationen, til viceværtordningen eller på en kvartersmiljøstation/genbrugsstation (1).

De kasserede sparepærer adskilles i glas, metal og kviksølv. Glasset og metallet kan genbruges, men kviksølvet må deponeres.

Spareråd (1)
Husk, at en pære belaster miljøet mest, når den er i brug.

1. Den bedste måde at spare på energien og skåne miljøet er ved at huske at slukke lyset, hvor det ikke bruges.
2. Prøv at bruge el-sparepærer med mindre lysstyrke på steder, hvor kraftig belysning ikke er nødvendig.
3. Skift til el-sparbeærer i udendørslamper, hvor lyset brænder meget eller på steder, hvor der bruges stor lysstyrke.

Se oplysninger om el-sparepærer og typer på www.a-paere.dk (2).

Kilder:
(1) Grøn Information 12, oktober 2000.
(2) NYT OM LYS, Elsparefonden, september 2000.
(3) Nationalencyklopædien bind 11.

Mange af de ting, vi bruger i hverdagen, bliver til affald, der er farlige for miljøet, når de er udtjente og skal kasseres. Det gælder for f.eks. el-sparepærer, lysstofrør, termometre, akkumulatorer, maling, olie- og kemikalierester, spraydåser, batterier, elektronik, samt produkter af PVC-plast, som f.eks. regntøj, legetøj, ringbind m.v.(1). Emner skrevet med kursiv er mere detaljeret beskrevet andre steder på hjemmesiden.

Hvis det miljøfarlige affald brændes sammen med den almindelige dagrenovation, vil det give anledning til en forurening af slaggen, hvilket fører til, at der ledes tungmetaller ud i miljøet, når slaggen bruges til opfyldning, vejarbejde og lignende. Afbrænding af miljøfarligt affald giver også anledning til en større mængde produkter fra røggasrensningen (2). Disse restprodukter kan eksempelvis indeholde tungmetaller fra maling, kviksølv fra termometre og el-sparepærer, samt tungmetalholdigt affald fra PVC-afbrænding. Restprodukterne deponeres - vi sender altså problemet videre til næste generation!!

Sådan gør du med dit farlige affald
Når det miljøfarlige affald opbevares i hjemmet, skal det opbevares tørt og ikke for varmt. Find en speciel plads til affaldet, som er utilgængelig for børn og husdyr. Find noget at opbevare affaldet i, f.eks. en papkasse, en spand med låg eller andet, som eventuelt samtidig kan bruges, når det miljøfarlige affald skal transporteres væk. Stil affaldet oprejst, så der ikke løber noget ud, og opbevar helst affaldet i den originale emballage, så viceværten eller personalet på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen kan se, hvad det indeholder, når det skal sorteres. Kemiske stoffer må aldrig blandes sammen (3).

De forskellige former for farligt affald skal behandles forskelligt:
• Alle batterier - også genopladelige fra f.eks. mobiltelefon eller tandbørste - afleveres i miljøstationen, på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen, til miljøbilen, eller i butikker med batteriboks.
• Elektronisk affald (computere, printere, telefoner, elektrisk legetøj, barbermaskiner, køkkenmaskiner osv.) afleveres enten i miljøstationen eller på kvatersmiljøstationen/genbrugsstationen. Hvis der ikke findes en sådan ordning, sættes det ved siden af det øvrige storskrald.
• Kemikalierester, maling, skrappe rengøringsmidler, terpentin, acetone, insektspray osv. afleveres til gårdmanden, i miljøstationen, hos farvehandleren, på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen eller til miljøbilen. Lad tingene blive i deres originale emballage med etiketten på - og hæld aldrig stofferne sammen.
• Medicinrester afleveres på apoteket, helst i den originale emballage med etiketten på.

Når det miljøfarlige affald er afleveret til kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen, miljøstationen eller til en af de øvrige specialordninger, sorteres affaldet i forskellige grupper. Det, der kan genanvendes, sendes videre til miljøgodkendte virksomheder, der er eksperter i genanvendelse, mens resten af affaldet sendes til Kommunekemi i Nyborg, hvor det destrueres (3). Kommunekemi A/S bortskaffer affaldet ved forbrænding, ved afgiftning og fældning, samt ved deponering. Kommunekemi A/S foretager ikke nogen oparbejdning af affaldet. Visse affaldstyper, der ikke kan behandles i Danmark, er gennem en årrække blevet eksporteret til deponering i saltminer i Tyskland. Det drejer sig om kviksølvholdigt affald (1).

Viceværtordningen i Københavns kommune
Hvis du har en miljøstation i din gård, kan du aflevere dit miljøfarlige affald til gårdmanden eller viceværten. Har du ikke en miljøstation, kan du aflevere det farlige affald til miljøbilen, men den kører sjældent, og det kan være svært for folk at være hjemme, når den kommer. Københavns Kommune er i samarbejde med R98 - transportøren - i de senere år i stadigt højere grad begyndt at satse på den såkaldte viceværtordning. Beboerne afleverer det farlige affald til viceværten eller en anden, der har gennemgået et halvdagskursus i håndtering af miljøfarligt affald. Det farlige affald opbevares i et særligt rum eller skab på ejendommen. Når en større mængde er samlet sammen, bestilles afhentning hos R98,. Denne ordning har vist sig at være en stor succes, som har øget mængden af indsamlet miljøfarligt affald betydeligt.
R98 tilbyder gårdmænd, viceværter eller bestyrelsesmedlemmer et gratis kursus i at modtage farligt affald fra beboerne. Bor du i Københavns Kommune kan du tilmelde dig til viceværtordningen på 70 10 18 98. Afhentning af det farlige affald er gratis (4).

Kilder:
1. www.affaldsinfo.dk
2. Miljøkontrollen,husholdningsaffaldskontoret, København.
3. Affaldets ABC, R98
4. Mindre skidt - skridt for skridt. Pjece om affaldsplan 2004 fra København Kommune.

Glas er som emballage et godt materiale. Det er både hygiejnisk og pænt, og så er det et miljøvenligt produkt, når det behandles ordentligt. Glas kan genanvendes mange gange, og derved kan man spare miljøet for et unødvendigt forbrug af energi og nye råvarer (3).

Det ideelle er genbrug af hele flasker. For hvert ton flasker, der genbruges, spares der elektricitet nok til en husstands forbrug i et helt år. Der genbruges 58.000 tons hele flasker, hvilket altså giver en besparelse som svarer til 58.000 husstandes årlige energiforbrug (1).

For øjeblikket indsamles omkring 68% af det årlige forbrug på 175.000 tons emballageglas. Det drejer sig om 57.000 tons flasker og 60.000 tons skår. Der er dog stadig omkring 1/3 af glasset, som ikke indsamles, og som ender hos forbrændingen. Det er en dårlig ide, da en ordentlig forbrænding af glas kræver en højere temperatur i forbrændingsanlægget, og et dermed højere energiforbrug og udslip af CO2, og samtidig går man glip af en stor energibesparelse (1).

Man kan også genanvende glasskår i produktionen af nyt glas. Det giver en energibesparelse på omkring 25% i forhold til produktionen af glas med helt nye råstoffer, hvis man bruger 100% skår som råmateriale.

Glas og flasker kan fremstilles på flere forskellige måder. Fra helt nye materialer, fra en blanding af nye materialer og glasskår, eventuelt udelukkende af glasskår, og ved at skylle og genbruge allerede eksisterende emballage.

Nyfremstilling:
Energiforbrug pr. ton nyt glas - 4527 kWh
CO2 udslip - 65 tons
Affaldsproduktion - 1 ton (1,2)

Genanvendelse af skår:
Energiforbrug pr. ton glas - 3396 kWh
CO2 udslip - 49 tons
Affaldsproduktion - 300 kg (1,2)

Sortering og skylning af vinflasker:
Energiforbrug per ton glas - 556 kWh
CO2 udslip - 10 tons
Affaldsproduktion - 16 kg (1,2)

Hvad gør jeg med mit brugte glas?
Glas til genbrug skal være rimeligt rengjort. Emballageglas må gerne afleveres med låg. Glasset skal afleveres i glascontaineren i miljøstationen, eller i de specielle glascontainere, som står i nærheden af din bopæl.

Når du afleverer det genbrugsegnede glas, så sørg så vidt muligt for, at flaskerne og glassene ikke knuses, når du kommer dem ned i containeren. Glascontaineren er i forvejen konstrueret på en måde, der mindsker risikoen for, at flaskerne går i stykker, når de afleveres. På den måde kan flere flasker genbruges direkte efter at være blevet vasket og renset (3). For øjeblikket bliver omkring 9.000 tons flasker knust når folk smider dem i flaskecontainere, eller når containerne bliver tømt. Her regner man med at kunne effektivisere denne del af indsamlingen og nedbringe mængden af knust glas til 500 tons (1).

Det større antal tomme flasker kan ikke afsættes i Danmark, hvor markedet allerede er mættet. Til gengæld er der et stort marked for tomme flasker i Sydeuropa. De fleste af dem sendes retur med lastbiler, som alligevel skulle køre tomme tilbage. Det er naturligvis ensbetydende med en yderligere miljøbelastning, men den overgår alligevel ikke fordelen ved genbruget af flaskerne (1,2).

Der er også gode muligheder for at afsætte større mængder glasskår, specielt hvis der sker en forbedring af sorteringsteknikken, så skårene bedre kan adskilles i klart og farvet glas (1).

Det største miljømæssige problem i forbindelse med det nuværende system til genbrug af flasker og glas er etiketterne. Mange etiketter er meget svære at få af, og derfor skal man bruge relativt meget energi, og en del miljøfarlige kemikalier, som ender i spildevandet. (1), (2)

Kilder:
1. Miljøstyrelsens Publikationer: Genbrug af vinflasker i Danmark, 2000 - www.mst.dk
2. Københavns Miljø og Energikontor Nyhedsbrev 73, september 1999
3. Affaldets ABC, R98, 1994

Dit gamle cykellig, gryderne fra bedstemors gaskomfur, værktøjet af metal og alle dine konservesdåser er ikke affald, men brugbart metal, der kan smeltes om til nye produkter.

Ved genanvendelse af brugte metaller eller skrot, der fremkommer ved produktion, sparer vi på vore råvarer, såvel metaller som energi (1). Metaller er ikke-fornyelige ressourcer, så jo mere vi bruger, jo mindre bliver der tilbage til kommende generationer. Minedriften ødelægger desuden store natur-ressourcer i ulandene - ofte fældes store skove for at få adgang til metallerne i undergrunden (2).Ved genanvendelse af metaller opnår man en energibesparelse på mellem 60% og 95%, afhængigt af, hvilket metal, det drejer sig om, i forhold til, hvis man udvinder metaller fra malm (1). Se desuden under aluminium

I Danmark kasseres årligt 6-700.000 tons jern. Genindvindingsindustrien indsamler 95-98% af denne store mængde jernskrot (1). De største affaldsleverandører er produktionsvirksomheder, men der modtages også en del fra de kommunale genbrugspladser i Storkøbenhavn, og byggeaffald, f.eks. zinkrør fra VVS-installatører (2).

Dåser til mad eller drikkevarer kan være fremstillet af stål, ren aluminium eller en blanding af de to metaller. Kun få kommuner har indsamlingsordninger for denne affaldstype (4).
Hvis metaldåserne brændes sammen med dagrenovationen, ender de som slagge, og må evt. deponeres.
Den bedste strategi er at forhindre, at metaldåser ender i dagrenovationen. Hvad angår aluminium, kræver det, at forbrugerne selv sorterer dåser fra. Da stål er magnetisk, kan ståldåser fjernes på et forbrændingsanlæg ved hjælp af store magneter. Deres effektivitet går helt op til 80%, og de kan også bruges til at fjerne stålaffald fra asken efter forbrænding. Den slags magneter er dog kostbare, og derfor er det ikke alle anlæg, der har dem. Kildesortering af dåser og andet metal er derfor en fornuftig praksis (4).
Mængden af forbrændingsskrot i restprodukterne er stærkt svingende. Da skrottet har dårlig kvalitet, er det svært at afsætte. Det er derfor vigtigt, at der ikke kommer jern i dagrenovationen, men at det afleveres som storskrald eller på kvartersmiljøstation/genbrugsstationerne (5).

Jern og metal til genbrug
Hvis du har en miljøstation i din gård, kan du aflevere dine brugte metalting her, ellers kan det afleveres på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen.

Hvad kan genbruges?
Du kan aflevere konservesdåser, værktøj, køkkenting og mindre metaldele. Hvis du er i tvivl, så brug magneten, der hænger i snoren. Hvis magneten tiltrækker metallet, er det jern, hvis metallet ikke er magnetisk, men tungt, kan det være messing, kobber eller stål. Så skal det også i beholderen til jern og metal. Hvis metallet er blankt, og ikke bliver tiltrukket af magneten, er det aluminium, og lægges i aluminiumsbeholderen (3).

Kilder:
(1) www.uniscrap.dk
(2) Nyhedsbrev fra Københavns Miljø- og energikontor nr.72 1999; "Flåede
tomater og gamle cykler".
(3) Rent Skrald, Pjece om Affaldssortering på Indre Nørrebro, udgivet i
Øko-by 1997.
(4) Guide til genbrug, bearbejdet af Kjeld Hansen, Høst og Søn 1994
(5) Affaldsplan 2000, Miljøkontrollen, Københavns kommune 1997.

Karton er et meget almindeligt emballagemateriale. Det bruges blandt andet til legetøj, fødevareemballage, tandpastaemballage, toilet- og køkkenruller. Karton sælges som råstof til fremstilling af ny emballage. Herved spares energi, vand og træmasse. (Se også Papir).

Karton kan være problematisk at genanvende, hvis det er lamineret, voksbehandlet eller foliebelagt (1). Mælkekartoner kan ikke genanvendes i Danmark, fordi de er plastbelagte.

Hvad gør jeg med mit karton?
Karton skal i containeren til pap og karton.
I Københavns Kkommune kan jeres gårdlaug/bestyrelse bestille en papcontainer hos R98.
Bor du uden for Københavns Kommune, kan du kontakte teknisk forvaltning og høre, hvilke indsamlingsordninger, der eksisterer i din kommune.

Kilde:
1. Guide til genbrug, K. Hansen. Høst og Søn 1994

Hvert år kasseres omkring 250.000 køleskabe og frysere i Danmark. De indeholder store mængder freon - et af de mest aktive stoffer, der medvirker ved nedbrydningen af ozonlaget - men derudover repræsenterer de også en vis mængde metal og plastik (1).

Hvis alle kasserede køleskabe i Danmark indsamles og genanvendes, kan man ikke alene spare næsten 60 tons gas, som ødelægger ozonlaget, eller medvirker til den globale opvarmning, man får samtidig metal nok til hvert år at kunne bygge f.eks. 6.500 nye biler.

På grund af freonindholdet har alle kommuner siden 1997 haft pligt til at etablere en indsamlingsordning for gamle køleskabe. Der må heller ikke længere sælges nye køleskabe med freon som kølemiddel. I stedet bruger man ofte HFC, som ikke nedbryder ozonlaget, men som til gengæld er en kraftigt virkende drivhusgas, der medvirker til den globale opvarmning. Der arbejdes dog i mange sammenhænge med at finde nye og bedre køle- og isoleringsmidler, som ikke påvirker miljøet. Myndighederne forventer dog, at brugen af de kraftige drivhusgasser i køleskabe ophører i løbet af de næste ti år (1, 2).

Et typisk køleskab indeholder (3):
18 kg jern og jernlegeringer
1,5 kg aluminium
7 kg plastik
4,5 kg isolering
0,231 kg drivhus- eller ozonlagsnedbrydende gasser

Genbrug af køleskabe
Dit gamle køleskab stilles i storskraldehjørnet, hvorefter det vil blive afhentet af transportøren i kommunen - i Københavns Kommune er transportøren R98. Køleskabet skal være tømt for madrester.

Når et brugt køleskab behandles, tapper man først kølemidlerne af. Derefter behandles selve køleskabet i et shredder-anlæg, hvor man i den ene ende indfører biler, cykler, køleskabe, komfurer og lignende, som bliver knust i en mølle, hvorefter man får en stor mængde mindre stykker. Disse stykker sorteres i jern, andre metaller og plastik ved hjælp af magneter, hvirvelstrømsanlæg og udsugningsanlæg. Isoleringsskummet knuses ved valsning og afgasses, da det kan indeholde luftarter, som skader ozonlaget, eller øger drivhuseffekten. De forskellige gasser genindvindes fra shredderen (2). Selvom man på denne måde sørger for, at køleskabet behandles forsvarligt, når det kasseres, skal man også tænke på, hvordan det påvirker miljøet, når det er i brug.

Spareråd
Et køleskab har en levetid på ca. 15 år, så hvis du tænker på miljøet, betyder det også meget med den miljøbelastning køleskabet er årsag til, mens det fungerer.

• Nedsæt elforbruget. Produktionen af el til køleskabet medfører udslip af CO2 - en vigtig drivhusgas.
• Ved køb af nyt køleskab bør man købe modeller, der er energimærket A eller B, da de bruger mindst strøm.
• Køb et køleskab, der er miljømærket med EU-blomsten. Mærket betyder, at skabet ikke indeholder stoffer, der nedbryder ozonlaget, eller skaber drivhuseffekt (1).

Kilder:
(1). Grøn Information 14, april 1998
(2). www.uniscrap.dk
(3). Diverse rapporter fra Ren Scan A/S

Der købes hvert år legetøj til danske børn for 2 milliarder kroner (1). Legetøjet har ofte en kort levetid, så der kan hurtigt blive skabt store affaldsmængder. Meget legetøj er fremstillet af plastik.
Plastik fremstilles af olie, en ikke-fornyelig råvare, der går ca. 2 kg olie til at fremstille 1 kg plastik.

Legetøj indeholder en lang række forskellige kemiske forbindelser, der kan være miljøfarlige. De, som giver de største problemer, er plastikstoffet PVC, forskellige tungmetaller i maling, samt elektroniske komponenter og lignende (2).
Legetøj er ofte blandingsprodukter af metal, plastik og andre materialer, der kun vanskeligt kan adskilles og sorteres, så større eller mindre dele af det kan genanvendes. Elektronisk legetøj skal dog altid behandles som farligt legetøj, da dette indeholder batterier og printkort, der kan indeholde tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer. Hvis batterierne kan tages ud, skal de afleveres separat (1).

PVC (se dette) er meget miljøfarligt, da forbrændingen af det, og den nødvendige rensning af røggasser fra forbrændingsanlægget, danner store mængder farlige restprodukter, som skal deponeres. 1 kg PVC bliver ved forbrænding til 2 kg farligt affald. Tungmetaller er selv i meget små mængder giftige for både dyr og mennesker (2).

Hvad gør jeg med mit brugte legetøj?
Køb kvalitetslegetøj, der holder længere eller køb det i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder (1).

Hvis legetøjet skal kasseres, men stadig er brugbart, kan det afleveres til genbrugsbutikker eller indsamlingsprojekter, så andre kan bruge det (1).
Hvis legetøjet indeholder batterier, skal det afleveres som elektronikaffald.

kilder:
1. Miljøfakta 47, oktober 2000
2. Hvor går grænsen - om kemiske stoffer i legetøj. Rapport november 1997, Grøn Information.

Organisk affald udgør over en tredjedel af al husholdningsaffald (1). Det betyder, at en meget stor del af skraldebilernes kapacitet og energiforbrug går til transporten af enorme affaldsmængder, der kunne forarbejdes til kompost lokalt, og dermed spare mange ressourcer. Kompostering er den naturlige nedbrydning af organisk affald, som kan foregå i en kompostbeholder.

Langt det meste af det organiske husholdningsaffald ender på forbrændingsanlægget, men da det indeholder meget vand, er brændværdien lille. Det giver for eksempel ikke ret meget energi til hverken opvarmning eller el-produktion.

En stor del af det organiske husholdningsaffald kan bruges til kompostfremstilling lokalt. Ved indsamlinger får man typisk 1,3 kg organisk affald per husstand per uge (2). Den færdige kompost kan bringes ud på bedene i gårde og gårdanlæg. Det giver en forøget og mere frodig plantevækst, da jorden i gårdene ofte er udpint og trænger til gødning, og det sparer på brugen af kunstgødning.

En række projekter har desuden vist, at indsamlingen af organisk affald giver en øget bevidsthed om ressourcer, og en deraf følgende bedre sortering af andre affaldstyper (3).

Hvad gør jeg med mit organiske affald?
Hvis der er etableret en miljøstation i dit område med tilhørende kompostbeholder, skal dit køkkenaffald afleveres der. Følgende ting må komme i kompostbeholderen:
• Frugt og grøntsager
• Kaffegrums og teblade med filter
• Brød og kager
• Gryn og mel
• Nødde-og æggeskaller
• Afskårne blomster
• Køkkenruller og papirservietter
• Savsmuld og halm
• Papirsposer

Følgende ting må ikke kommes i kompostbeholderen:
• Kød, fisk, fedt og pålæg
• Pap
• Plast
• Mælke- og juicekartoner og lignende emballage
• Støvsugerposer
• Urtepotter og Rockwool-holdige potterester (kunstjord)
• Kapsler
• Cigaretskod, tobaks- og træaske (3)

kilder:
(1) www.bioprojekt.dk
(2) Affaldssorteringsprojektet Kongens Enghave, omtalt i Københavneravisen april 2001.
(3) Affaldsgruppen, Københavns Miljø- og Energikontor.

I 1995 var salget af maling og lak i Danmark på 100.000 tons og ca. en fjerdedel blev købt af private. Maling kan indeholde stoffer som f.eks. organiske opløsningsmidler og tungmetaller, der belaster både mennesker og miljø (1).

Der er forskellige typer af maling, hvor nogle er baseret på vand, og andre på organiske opløsningsmidler som terpentin. Det er især "alkyd" eller "oliemaling", der indeholder organiske opløsningsmidler - nogle gange helt op til 30-50% (1). Når organiske opløsningsmidler udledes i miljøet, kan der dannes ozon nær jordoverfladen. Ozon er giftigt for planter, og kan give luftvejsproblemer for mennesker. Men brug af maling med store koncentrationer af opløsningsmidler kan også give akut forgiftning. Det viser sig ved svimmelhed, hovedpine og træthed (1).

Nogle af de stoffer, der indgår i maling, har Miljøstyrelsen udpeget som "uønskede" for miljøet eller sundheden. Det kan være farvepigmenter, visse blyforbindelser eller azofarvestoffer. Disse stoffer er alle giftige i vandmiljøet

Hvad gør jeg med mine malingrester?
Maling, rester af maling, malingfjerner og terpentin er miljøfarligt affald på grund af indholdet af organiske opløsningsmidler samt evt. indhold af tungmetallerne bly og cadmium i malingen. Malingen skal afleveres enten i miljøstationen, hos farvehandleren, på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen eller til viceværten, hvis ejendommen er med i viceværtordningen. Se også emnet "Farligt affald".

Malerbøtter med rester i er et stort miljøproblem. Det er svært at adskille de indtørrede malingrester fra selve dåsens metal, der kunne genanvendes. I Sverige bruger man den såkaldte kryoteknik for at løse dette problem. Malerbøtterne nedfryses til minus 180 grader ved hjælp af flydende kvælstof. Derefter knuses det nedfrosne materiale, og så kan man adskille malingen og metallet. Metallet er så rent, at det direkte kan sælges som råvare. Farveresterne kan så sendes til destruktion. Metoden anvendes ikke i Danmark (2).

Grønne råd om maling
En "mere miljøvenlig maling" er f.eks. en miljømærket maling. Et mere miljøvenligt valg er også et produkt, hvor der er sparet på opløsningsmidlerne. Køb derfor altid et produkt med den lavest mulige MAL-kode, f.eks. 0-01 (1).

1) Til vægge og lofter
• Køb plastmaling (vandbaseret), som er miljømærket med EU's miljømærke Blomsten.
• Køb den rigtige mængde maling - dvs. mål fladen op hjemmefra.
• Køb plastmaling helt uden organiske opløsningsmidler. Det fremgår ikke altid af etiketten. Spørg i stedet efter det såkaldte sikkerhedsdatablad. Her skal de stoffer stå, der er klassificerede som skadelige.

2) Til paneler, karme og døre
• Plastmaling kan bruges til paneler og andet træværk - uanset om der er malet med oliemaling tidligere. Brug en plastacrylmaling.
• Brug en linoliemaling til de små overflader - og uden opløsningsmidler. Linoliemaling binder bedre på alkyd- end på plastmaling, men er bedst til ubehandlet eller fuldstændigt rengjort træ. Linolie tørrer langsomt og kan være vanskeligt at arbejde med. Linolien er først overmalingstør efter et par dage.

3) Pas på naturmaling
• Ikke alt "naturmaling" er mere miljøvenligt.
• Undgå produkter med mineralsk eller vegetabilsk terpentin - herunder citrusolie.
• Tjek at malingen har fuld indholdsdeklaration.

4) Når der males
• 5-30% af malingen går til spilde, når malergrejet renses - og fordi der købes mere end der er brug for.
• Ved pauser i malerarbejdet kan pensler, ruller m.m. opbevares i en tæt lukket plastpose. Pensler til oliemaling sættes i vand. Dermed spares tid, vand, sæbe eller terpentin til rensning.
• Tomme malerbøtter, brugte klude og pensler betegnes ikke som farligt affald.

kilder:
1. Grøn Information Faktaark 33, maj 1999
2. En del af kretsloppet, Regnsells 1998

Når havemøblerne, bedstefars kunstlæderstol og den gamle dobbeltseng er slidt op, skal de behandles rigtigt, ellers ender de som miljøproblemer. Møbler indeholder mange forskellige råvarer, der kan belaste miljøet, og det kræver mange ressourcer at fremstille dem. Det er derfor vigtigt, at møblerne bruges så længe som muligt, og at materialerne genbruges eller behandles på passende vis, når møblerne skal kasseres.

Når tropiske træer skal fældes, kræver det ofte anlæggelsen af særlige veje ind i skoven og brugen af store maskiner, som ofte skader den omgivende bevoksning. Vejene bruges siden hen af bønder, minearbejdere og illegale skovhuggere, som rykker ind i skoven og ødelægger andre områder ved afbrænding, rydning og illegal hugst (4). Resultatet er, at fældningen af bare et enkelt træ kan ødelægge store skovområder (1).

Metaller er uhyre ressourcekrævende at fremstille. De kan desuden være behandlet med tungmetaller (nikkel og krom), som er miljøfarlige (1).

Kunstlæder og bløde plastikhynder er ofte fremstillet af PVC, som er et uhyre miljøskadeligt plastmateriale. Det indeholder blødgørere, der påvirker såvel dyrs som menneskers forplantningsevne. Ved forbrænding af PVC produceres der også store mængder miljøfarligt affald (1).

Møbler, som udelukkende er fremstillet af plastik, typisk havemøbler og lignende, er som regel lavet af polypropylen, som er betydeligt mindre miljøfarligt end PVC. Polypropylen fremstilles dog af råolie, en ressource, som ikke fornys (2).

Lim og lak kan indeholder forskellige organiske opløsningsmidler og formaldehyd, som er sundheds- og miljøfarlige. Der er fastsat grænseværdier for formaldehyd, og det bliver stadigt mere almindeligt at bruge mere miljøvenlige lak typer eller andre former for overfladebehandling, som olie og voks (1).

Hvad gør jeg med mine gamle møbler?
• Brugbare møbler afleveres hele og samlede til en genbrugs- eller miljøstation eller genbrugsforretninger, så andre kan få glæde af dem.
• Køb eller byt selv til andre brugte møbler. Hvis du køber nye møbler, så køb i en god kvalitet, der holder længe.
• Defekte møbler afleveres til storskrald. Har de aftagelige metaldele, afleveres de separat som aluminium (se dette) eller jern og metal (se dette).
• Plastik- og kunstlæderhynder aftages og afleveres i miljøstation som PVC (1). (se dette)

kilder:
1. Miljøfakta 46, november 1997
2. Miljøfakta 44, november 1997
3. Rent Skrald, KMEK 1997
4. Nationalencyklopædien bind 16

Pap kan genbruges til fremstilling af papkasser og æggebakker. Fremstillingen af pap og papir kræver meget vand og energi (se under Papir). Genanvendelse af pap sparer ressourcer og mindsker belastningen på miljøet (1).

Det koster 17 kroner at smide en 100 liters papkasse ud i en almindelig container.(Hvis den ikke er slået sammen). I en papcontainer er det gratis (2).

Hvad gør jeg med mit pap?
Vådt pap kan ikke genanvendes. Pappet skal derfor være under tag eller i en papcontainer, indtil det afhentes af transportøren. Papkasser og bølgepap kan genbruges. Det samme gælder pizzaæsker og lignende, hvis der ikke er madrester på.

I Københavns Kommune kan gårdlauget, bestyrelse eller viceværten bestille en papcontainer hos R98. Pappet fylder meget i restaffaldsbeholderne. Får man en papcontainer, kan man eventuelt reducere antallet af restaffaldsbeholdere, hvilket kan give en besparelse i renovationsafgiften.
Bor du udenfor Københavns Kommune, kan du ringe til teknisk forvaltning og høre, hvilke indsamlingsordninger, der eksisterer i din kommune.

kilder:
1. Skralden, april 2001
2. Affaldsgruppen, København Miljø- og Energikontor.

Hver eneste dansker bruger i gennemsnit 230 kg papir om året. Heraf er 75 kg genbrugspapir (2). Papirfabrikation er meget vand og energikrævende. Ved fremstilling af genbrugspapir kan der dog spares 2/3 af det vand og den energi, der bruges ved fremstilling af nyt papir.

Hvis hver dansker brugte dobbelt så meget genbrugspapir, ville besparelsen i elforbruget svare til den danske befolknings samlede årlige elforbrug i hjemmet. Den sparede vandmængde ville svare til 10-15% af danskernes årlige vandforbrug til bad, tøjvask, madlavning og rengøring (1).

Papirfremstilling
Papirfremstilling er ekstremt energikrævende. I et land som Sverige, der leverer en stor del af det papir, danskerne bruger, går næsten halvdelen af industriens elforbrug til papirproduktionen. Papirfremstilling er med andre ord også ensbetydende med et stort CO2-udslip. Desuden skal der bruges store vandmængder, som forurenes med en række forskellige kemikalier, blandt andet blegemidler og stoffer, der fjerner slim og dæmper skumudvikling ved produktionen af papirmasse (1,2). Specielt spildevandets indhold af næringssalte (kommer fra træet selv) er en medvirkende årsag til algeophobning og iltmangel (2).

Til fremstillingen af 1 kg nyt papir bruges (1, 4):
• 100 liter vand
• 14 kWt elektricitet
og der produceres:
• 4,2 kg CO2

Til fremstilling af 1 kg genbrugspapir bruges (1):
• 30 liter vand
• 5,5 kWt elektricitet
og der produceres:
• 1,2 kg CO2

Genbrug af papir (2)
Det er gratis at få hentet papir og gratis at få opstillet beholdere til indsamlingen.

Papir afleveres i papirbeholderen.
Beboere i etageejendomme kan få opstillet papircontainere i ejendommens gård.
Udgangspunktet er at disse papirbeholdere tømmes hvert 14. dag. Hvis det ikke er nok, får ejendommen flere beholdere. Det forekommer dog, at der ikke er plads til flere beholdere i gårdmiljøet. I de tilfælde øger transportørfirmaet antallet af tømninger, men både ud fra et økonomisk og miljømæssigt hensyn er det bedst at tømme flere beholdere på samme dag, med samme bil, frem for at skulle hente færre beholdere ad flere gange.

Jo mere papir der indsamles til genbrug, desto mindre nyt papir er der brug for:

Papir der kan genbruges:
• skrive- og trykpapir
• aviser, tryksager og reklamer
• kuverter og indpakningspapir
• telefonbøger svanemærke, det vil sige nyere end 1998

Papir der ikke kan genbruges:
• vådt papir
• emballage med madrester
• telefonbøger uden svanemærke
• bøger med lim i ryggen

Genbrugspapiret forarbejdes til papirmasse, der kan bruges ved fremstilling af forskellige former for emballage, aviser og "nyt" papir (3).

I 1995 var det totale papirforbrug på 1,2 millioner ton. Det er en stigning på godt 20% på 10 år. I samme periode er forbruget af genbrugspapir til gengæld steget fra ca. 45 kg til næsten 75 kg. For øjeblikket bliver godt 40% af papiret indsamlet til genbrug, men det er under gennemsnittet i EU. Indsamlingsprocenten er langt højere i Holland, Sverige, Tyskland og Østrig (2). Man kan naturligvis ikke gå 100% over til genbrugspapir. Papir kan ikke genbruges i det uendelige - i praksis kun 5 gange - (2) og der må derfor hele tiden produceres en vis mængde nyt papir.

Spareråd (2)
Jo mindre papir der bruges, jo mindre bliver miljøbelastningen. Det er derfor en god ide at nedsætte papirforbruget:
• Sæt et "Reklamer nej tak!" -skilt på døren. Det vil i gennemsnit spare miljøet for 12,4 reklametryksager per husstand om ugen.
• Brug fejlprint som tegne- eller kladdepapir.
• På arbejdet kan man nedsætte papirforbruget betragteligt ved at kopiere på begge sider.
• Send ikke kopier og referater til alle. Brug en opslagstavle, send kun til relevante personer eller lad et enkelt eksemplar cirkulere.
• Send e-mail i stedet for papir, hvor det er muligt.
• Lav et ekstra check på skærmen inden dokumenterne printes ud. Det nedsætter mængden af fejlprint.
• Lav notatblokke og huskesedler af fejlprint og papir, der kun er brugt på den ene side.

kilder:
(4) Renoflex
(5) Grøn Information 21. november 1997
(6) Skralden, april 2001
(7) Nationalencyklopædien bind 15

Plast er blevet en uundgåelig del af vores hverdag, og indgår i utallige produkter. Sammenlagt bruger vi i Danmark mere end ½ million tons plast om året (1). Det svarer til mindst 100 kg pr. person.

Plast fremstilles af stoffer udvundet fra råolie eller naturgas, som er ikke-fornyelige energikilder. Ca. 3% af den samlede olieproduktion bruges til fremstilling af plast. Alt i alt går der ca. 2 kg olie til fremstilling af 1 kg plast (1).

Der fremstilles to hovedtyper af plast: termoplast og hærdeplast. Termoplast bliver blødt, når det opvarmes, og hårdt igen når det afkøles. Det kan derfor genanvendes. Mere end 80% af plastproduktionen i Europa er termoplast. Termoplast anvendes f.eks. til bæreposer, indpakning til mad og engangsplastikflasker.
Hærdeplast kan ikke omsmeltes efter udhærdning, og kan derfor ikke genanvendes. Hærdeplast bruges til grydeskeer, skåle, el-artikler og laminatborde (2).

Plast udgør op til syv procent af husholdningsaffaldet (efter vægt) og fylder 20-30% af skraldespandene (efter volumen) i industrilandene (2).

I følge Miljøstyrelsen er engangsflasker til kildevand et stigende problem. Det er typisk de såkaldte PET-flasker af plastik, der sagtens ville kunne genbruges, hvis de var omfattet af returordningen for øl- og sodavandsflasker, og sorteret fra det øvrige husholdningsaffald. Men som det er nu, ryger de fleste til forbrænding. Der bruges verden over årligt 1,5 millioner ton plastikflasker til kildevand. I Danmark blev der i 1999 drukket knap 30 millioner liter vand på flasker. Denne enorme produktion af flasker, samt transporten af dem, forbruger mange ressourcer og belaster miljøet med bl.a. forurening og CO2 udslip (3). Man bør derfor købe drikkevarer i flasker, der kan genbruges.

Plast fra private husholdninger kan genbruges, men bliver det sjældent. Dette skyldes, at det er vanskeligt at sortere plastaffaldet i "rene" typer af plast - dvs. hvor der kun er én type plast, eller hvor plasten ikke er tilsat andre stoffer. Derfor brændes det meste plast, hvorved der udvikles drivhusgassen CO2. Ca. halvdelen af den samlede energi, brugt til fremstilling af plasten, bliver på denne måde til varme (1).

Hvad kan jeg gøre?
1. Køb plast af PP eller PE
Det kan være vanskeligt at udpege den bedste plasttype for miljøet. Men sammenligner man kun plasttyperne udfra energiforbrug - samt forurening ved produktion og bortskaffelse - er f.eks. plastposer af PE og PP at foretrække.
• Brug plastemballage fremstillet af PP eller PE - med mindre plasten kan afleveres til genbrug som f.eks. PET-flaskerne til sodavand. (1)

Polyamid er en af de mest energikrævende plasttyper at fremstille, mens fremstillingen af polystyren kan medføre problemer i arbejdsmiljøet. PVC (se dette) er til gengæld især problematisk, når det ender som affald.

2. Genanvend plast
Aflever store og rene stykker plast til genanvendelse, hvor det er muligt. Særligt PP og PE egner sig. Meget velegnet er ren og kraftig emballage - fra indpakning af f.eks. møbler - eller rengjorte dunke, vaskekurve og flamingokasser.
• Kontakt kommunen og hør om muligheden for at aflevere plast fra private til genanvendelse. Meget plast anvendes til emballage, f.eks. til shampoo, flydende håndsæbe, opvaskemiddel og lignende. Undersøg evt. om forhandleren af produktet tager den brugte emballage retur. Matas og Bodyshop gør.
• Undgå PVC, der er en af hovedkilderne til klor i affaldsforbrændingen. For hvert kg PVC, der går til forbrænding, fås derfor mindst 2 kg affald, der kan indeholde tungmetaller, og derfor skal deponeres som miljøfarligt affald (1).

Kilder:
1. Plast og Miljø, Grøn Information 48, juni 1998
2. Gyldendals Grønne Forbruger Leksikon, K. Hansen. Gyldendal 1998
3. Tænk og Test, 15, juni 2001, s. 42

De gamle gummistøvler, lillebrors hullede badebold, de umoderne ringbind, det udtjente regntøj og det slidte badeforhæng er miljøfarligt affald. De indeholder PVC, et af de mest udbredte, men også mest miljøfarlige plastikmaterialer.

Hver gang 1 kg PVC afbrændes, skabes der 2 kg miljøfarligt affald. På grund af materialets klorindhold udvikles giftig røg, som blandt andet indeholder saltsyre og dioxiner. Hvis ikke røgen renses, vil det give syreregn og giftigt nedfald. Røgen renses blandt andet ved hjælp af kalk, men det giver til gengæld miljøfarligt affald, som deponeres i tyske saltminer (2, 4).

Bare i regntøj, gummistøvler, badebolde og badebassin kan en familie have 8 kg PVC, som bliver til 16 kg affald, hvis det forbrændes.

Pr. 1. april 2001 er der kommet regler om, at produkter med PVC ikke må smides i skraldespanden. Du har pligt til selv at aflevere det på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen, hvis ikke der er oprettet miljøstation, hvor du bor.
PVC belaster miljøet. Jo mindre der bruges, jo bedre for miljøet. Du kan som forbruger gå efter produkter uden PVC. Indenfor langt de fleste områder kan det godt lade sig gøre at finde et alternativ (2).

Hvad gør jeg med mit PVC?
PVC-produkter skal afleveres i PVC-beholderen i miljøstationen; hvis I ikke har affaldssortering i jeres gård, har du pligt til at bringe de forskellige produkter til en kvartersmiljøstation/genbrugsstation.

Det kan være svært at kende PVC i forhold til andre plastikformer. Det kaldes også for polyvinylklorid eller blot vinyl. Mange plastikprodukter og emballager er i dag mærket med en lille "genbrugstrekant" med tal eller bogstaver indeni. Tallet 03 eller 3 betyder PVC (2).

PVC er et uhyre udbredt materiale, men der er store problemer forbundet med indsamling og genanvendelse af det. Der findes to hovedtyper af PVC:

Hård PVC findes typisk i nedløbsrør, tryk- og drikkevandsrør, isolering til kabler og ledninger, døre, vinduer, tagplader m.m. (1, 6)

Blød PVC findes i bl.a. børnesvømmebassiner, vinylgulve, regntøj, gummistøvler, badebolde, møbelfolie, persienner, dækservietter m.m. (1, 6)

Hård PVC kan kun i begrænset omfang genanvendes, blandt andet fordi der ved genanvendelsen kan ske en spredning af farlige stoffer som bly og cadmium til nye produkter. Det vil sige, at PVC fra gamle kloakrør kun må anvendes til nye kloakrør. (4)

Blød PVC kan p.t. ikke genanvendes. Det bliver i stedet deponeret på særlige afskærmede afsnit af lossepladser, mens der arbejdes på at finde en metode til behandling af det kasserede materiale. I denne periode kan blødgøringsmidler, tungmetaller og andre tilsætningsstoffer i PVC'en frigøres og sive ud i perkolatet; den væske, der siver ud fra lossepladserne. Tungmetaller er giftige, og blødgørere kan have hormonlignende virkninger, og det er under mistanke for at være en medvirkende årsag til den generelt faldende sædkvalitet hos mænd (1, 2). For at undgå forurening af grundvandet pumper man perkolatet op og sender det til et spildevandsrensningsanlæg. Det flytter problemet til slammet fra rensningsanlægget, som kun vanskeligt kan udbringes på landbrugsjord (4).

Uanset hvordan man behandler PVC giver det alvorlige miljømæssige problemer. Det er derfor af afgørende betydning, at forbruget mindskes så meget som muligt.

Spareråd (2)
Vi kan som forbrugere påvirke producenter til at stoppe brugen af PVC. Vi kan fravælge PVC-holdige produkter. Hvis det ikke står på dukken eller grydeskeen, hvad de er lavet af, kan man stille spørgsmål til butikken, indtil de bliver trætte af det, og undgår PVC-varer.
Vi kan støtte de politikere og organisationer, der arbejder for fjernelse af PVC (5).

• Køb PVC-fri produkter.
• Husholdningsfilm kan indeholde PVC. Køb i stedet husholdningsfilm af polyethylen (PE).
• Ringbind og kontorudstyr kan være lavet af PVC. Køb i stedet produkter af polypropylen (PP).
• Billigt regntøj er ofte lavet af blød PVC. Køb kvalitetsprodukter af tekstil, nylon eller oilskind.
• Køb sko, hvor sålen er af PVC-frit materiale.
• Køb gummistøvler af gummi.
• Sportstasker kan være lavet af PVC eller "kunstlæder". Køb tasker af nylon, læder, skind eller lærred.
• Undgå legetøj af PVC, f.eks. badebassiner, badedyr og snorkler. Køb i stedet legetøj af EVA-plast eller polyethylen.
• Badeforhæng kan fås i tekstiler, polyethylen (PE) eller nylon.
• Persienner kan købes i træ eller andre materialer.
• Haveslanger kan købes i gummi eller polyethylen.
• Presenninger kan købes i polyethylen (PE)
• Undgå vinylgulve. Brug i stedet træ, linoleum eller klinker.
• Brug sanitetsrør af polypropylen (PP)
• Tagplader og tagrender kan fås i polypropylen (PP).

Kilder:
(1) Skralden, april 2001
(2) Grøn Information 38, juni 1998
(3) Grøn Information 48, april 1998
(4) PVC er noget skidt!, KMEK Nyhedsbrev 80, januar 2001
(5) Leder, KMEK Nyhedsbrev 80, januar 2001
(6) PVC. Håndbog til hjælp ved sortering af PVC-affald. Miljøstyrelsen, 2000.

Affaldsdyngerne vokser. Vi københavnere smider mere og mere ud. I 1999 nåede den samlede mængde husholdningsaffald op på 429 kg per person om året. Det svarer til langt over 200 fyldte affaldsposer for hvert eneste af os (1). Danskerne har fået flere penge mellem hænderne. Vi køber flere varer, og vi smider mere ud. På 10 år er affaldsmængderne fra de danske husholdninger steget med mere end 25% (2).

Alt det affald, vi smider i dagrenovationsbeholderen, bliver brændt! Også materialer, der kunne være genanvendt, og produkter, der forurener røgen og slaggen med f.eks. dioxin og tungmetaller.

Forbrændingsanlæggene mangler kapacitet, og det kræver store investeringer. I affaldsplan 2004 er der afsat 1,8 mia. kroner til udbygning af forbrændingsanlæggene i Københavns Kommune. Forbrændingsanlæggene beslaglægger store arealer, og der anvendes store områder til anlæg af sikrede losseplader, hvor vi kan deponere de restprodukter, der dannes ved forbrændingen. Lossepladser kan give anledning til forurening af grundvandet, hvis der er giftige stoffer i perkolatet, der siver ud fra lossepladsen.

Den største del af vores husholdningsaffald forbrændes (80%). Forbrænding af affald giver energi til blandt andet opvarmning. I Københavns Kommune dækkes således 12% af fjernvarmen og 3% af elforbruget af forbrænding af kommunens eget affald (3). Men forbrænding er ikke uden miljøproblemer. Dels skaber forbrænding af olieholdige produkter, f.eks. plast, drivhusgassen CO2, dels indeholder røgen miljøfarlige stoffer. Røgen skal derfor renses, og det giver et miljøfarligt restprodukt, der skal deponeres (2). Der produceres i alt ca. 250.000 tons restprodukter hvert år, hvoraf halvdelen kan genanvendes (3).

Der har siden 1997 været forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald, men da der er mangel på forbrændingskapacitet, har det været nødvendigt at lægge en stor del af affaldet på mellemlager. Det drejer sig om i størrelsesordenen 325.000 tons fra 1992 til 1999. Ved mellemlagring taber det brændbare affald i brændværdi (4).

Der genanvendes alt for lidt af vores husholdningsaffald (kun 15%, hvor målet er 30% inden år 2004 i regeringens affaldsplan). Det betyder bl.a., at kommunerne skal etablere en bedre kommunal indsamlingsordning for pap, papir og plastemballage.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis vi skal løse problemet med affaldsbjergene, skal borgerne have bedre mulighed for at sortere affaldet. Ved kildesortering, hvor affaldet sorteres og afhentes i forskellige typer som jern/metal, aluminium, glas, pap, papir, PVC og farligt affald, kan man spare energi og råvarer, når materialerne genanvendes. Herved undgås farlige stoffer i restaffaldet, og affaldsbjergene bliver mindre.

Har I lyst til at lave en miljøstation i jeres gård til f.eks. glas, papir, storskrald og byttecentral for brugte ting? Tal med viceværten, bestyrelse, Københavns Miljø- og Energikontor eller transportørfirmaet eller kommunen.

Affaldstyper skrevet med kursiv er mere detaljeret beskrevet andre steder på hjemmesiden.

• Aflever alt papir i papircontainere, bl.a. aviser, ugeblade, reklamer, skrivepapir og svanemærkede telefonbøger.
• Læg flasker og glas - også f.eks. syltetøjsglas og emballageglas - forsigtigt i glascontainere.
• Lav hjemmekompostering af det grønne affald (kompost). Tal med Københavns Miljø- og Energikontor eller Miljøkontrollen.
• Elektronik og køle/fryseskabe skal stilles sammen med storskrald. Sortér storskraldet. Det afhentes af forskellige biler.
• Pap skal stilles sammen med storskrald. Hvis det bliver vådt, kan det ikke genanvendes. Bestil evt. en papcontainer hos transportørfirmaet i din kommune.
• Læg godt brugt tøj og sko i nærmeste tøjcontainer.
• Tøj, køkkengrej, møbler og andre større ting modtages med tak i de fleste genbrugsbutikker. Flere kommer gerne selv og afhenter.
• Brug den nærmeste kvartersmiljøstation/genbrugsstation. Her kan du aflevere alt det ovennævnte samt haveaffald, farligt affald og diverse bygningsaffald.

Kilder:
1. Mindre skidt - skridt for skridt, pjece om affaldsplan 2004 fra Københavns kommune
2. Grøn Information 9, juni 1997.
3. Affaldsplan 2000, Miljøkontrollen 1997.
4. Affaldsplan 2004, Høringsplan, Miljøkontrollen, København Kommune 2000
5. Grøn Information, Note i Levende Natur, sep. 2000.

1998 blev der solgt 20 millioner par sko i Danmark, for det meste importeret fra Sydeuropa eller Asien. Sko kan indeholde så mange miljøfarlige stoffer, at de bør betragtes som farligt affald, når de kasseres (1).

Læderet i skoene er ofte garvet med krom; et tungmetal, der er livsnødvendigt i meget små mængder, men som i større mængder kan give lever- og nyreskader, eksem og lungekræft (1).

Sålerne kan være fremstillet af PVC, et stærkt forurenende plastikstof, der også indeholder blødgøringsmidler, de såkaldte phthalater, der er både giftige og kræftfremkaldende. Ved forbrænding af PVC frigøres desuden så mange giftige stoffer, at røgen fra forbrændingsanlægget skal renses. Resultatet er, at forbrændingen af 1 kg PVC giver 2 kg miljøfarligt affald, der skal deponeres (1). Pr. 1 april 2001 er der kommet nye regler som siger at PVC-holdige produkter skal afleveres på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen til deponering på sikre lossepladser. I følge disse regler er sko med PVC-såler faktisk miljøfarligt affald (2).

Skovedligeholdelsesmidlerne indeholder ofte organiske opløsningsmidler, der er giftige og kræftfremkaldende, og i spraydåser kan der være drivgasser, som nedbryder ozonlaget eller fremmer drivhuseffekten og den globale opvarmning (1).

Hvad gør jeg med mine brugte sko?
Køb sko af god kvalitet, der holder længe. Der findes endnu ikke miljømærkede sko, men prøv at købe sko, hvor læderet er vegetabilsk garvet, og hvor sålerne er af gummi. Gummisåler er et mere miljøvenligt alternativ end PVC, men stadig ikke ideelt, da forbrænding af gummi udvikler store mængder svovldioxid, som kan medvirke ved dannelsen af sur nedbør (1).

Lad være med at kassere skoene så snart, der er noget i vejen med dem. Prøv at få dem repareret hos en skomager. Det forlænger deres levetid, og mindsker miljøbelastningen (1).

Gode brugte sko kan afleveres til tøjindsamlinger, genbrugsbutikker og lignende steder (1).

Kilder:
1. Grøn Information 24, dec. 1999
2. Skralden, april 2001

Storskrald er kasseret indbo - møbler, fjernsyn, køleskabe, frysere, reoler, madrasser osv. - samt andet af familiens affald, der ikke overholder de størrelsesgrænser, der gælder for dagrenovation.

Hvad gør jeg med mit storskrald?
Møbler, hårde hvidevarer og andet indbo skal afleveres som de er. Andre former for storskrald skal kunne håndteres af en enkelt person, eller være emballeret på en sådan måde, at en person kan håndtere det. Gulvtæpper kan for eksempel klippes i mindre stykker, inden det lægges til storskrald.

Køleskabe og frysere bliver indsamlet som specielt storskrald. De skal derfor stilles separat. Køleskabe og frysere indeholder det såkaldte CFC, en luftart, som ved udslip til naturen er skadelig for miljøet. Den aftappede CFC genanvendes, og det samme gør resten af det gamle køleskab eller fryser.

Hvis der er etableret en miljøstation med byttehjørne, hvor du bor, kan møbler og andet brugbart storskrald stilles der. Her kan andre beboere tage det, de kan bruge.

I 1994 blev der indsamlet omkring 12.353 tons storskrald i Københavns Kommune. De blev enten kørt til forbrænding, eller til R98's omlastestation, hvor jern- og metaldele blev sorteret fra til genbrug og de store brændbare dele blev brudt ned i mindre størrelser, mens resten blev kørt på lossepladsen.

Stort grønt er en fællesbetegnelse for haveaffald, grene, stød, stammer og andre plantedele. Stort grønt kan laves til kompost, og bruges som gødning og til jordforbedring. Stort grønt kan også laves til flis til jorddækning og legepladser.

Haveaffald indeholder meget vand, og derfor er brændværdien lille. Det giver for eksempel ikke ret meget energi til hverken opvarmning eller elproduktion, hvis det brændes. Omdannes haveaffaldet til kompost, kan man både spare på brugen af kunstgødning og transporten til forbrændingsanlægget.

Hvad gør jeg med mit haveaffald?
Hvis ikke man har lyst til eller mulighed for at hjemmekompostere, bør haveaffald afleveres på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen. Herfra sendes det til et firma, der findeler og komposterer det i store miler. F.eks. modtager RGS90 hvert år 35.000 tons haveaffald. Haveaffaldet knuses inden det kommer i milerne, hvorefter det jævnligt vendes og vandes. Efter komposteringen sælges det færdige produkt til parker, sportsanlæg og lignende (1).

Private kan hente kompost på kvartersmiljøstation/genbrugsstationerne, som har kørt kompostkampagner om afhentning af gratis kompost. Spørg din lokale kvartersmiljøstation/genbrugsstation.

Kilde:
1. www.rgs90.dk

Et gammeldags termometer er miljøfarligt affald. Det indeholder det giftige metal kviksølv, og det skal derfor afleveres separat.

Kviksølv er et meget giftigt tungmetal, der i mange tilfælde har været årsag til alvorlige forgiftningsulykker. Faregrænsen for kviksølv er kun 0,1 mg/m. Kviksølv nedbrydes ikke, men ophobes specielt i nyrerne og i hjernen, hvor det kan give alvorlige skader. Kommer kviksølvet ud i naturen, opkoncentreres det på sin vej gennem fødekæden, hvilket betyder, at specielt dyrene i toppen af fødekæden, rovdyr og rovfugle, bliver forgiftede (2).

Termometrene må ikke smides i skraldespanden. Filtrene i moderne forbrændingsanlæg fjerner 90% af kviksølvet, men de resterende 10% ledes stadig ud i naturen.

Indsamling af kviksølvtermometre
Termometre kan afleveres på apoteket, i miljøstationen, til viceværtordningen, til miljøbilen og på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen.

Fra 2004 bliver de gammeldags kviksølvtermometre forbudt. Så længe termometeret er intakt, er der ingen fare for miljøet. Er glasset derimod gået itu og skal smides væk, slipper kviksølvet ud i miljøet. Moderne termometre er mere nøjagtige end de gamle kviksølvtermometre, og de indeholder ikke giftige tungmetaller. Man bør derfor skifte det gamle termometer ud med et nyt, før det går i stykker.

Kilder:
(2) Kviksølv er sygt! Renholdningsselskabet af 1898
(3) Nationalencyklopædien bind 11.

Trykimprægneret træ er et holdbart materiale, men imprægneringsmidlerne er sundhedsskadelige og miljøfarlige. Trykimprægneret træ skal derfor frasorteres affaldet, og afleveres på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen.

Skal din sandkasse absolut kunne holde i 30 år? Sandkasser laves ofte af trykimprægneret træ, og det samme gør hegn, blomsterkummer og mange andre ting.
En sandkasse, som kun skal holde i 3-5 år, kan med fordel bygges i fyr- eller gran.
Skal sandkassen holde 5-10 år bør stolper og beklædning være kernetræ af for eksempel lærk.

Hvad gør jeg med trykimprægneret træ der skal kasseres?
Fra 1.april 2001 skal alt trykimprægneret træ afleveres på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen, så det kan blive deponeret på en godkendt losseplads, indtil der er blevet udviklet metoder til at behandle det på miljømæssig forsvarlig vis.

Der bruges 120.000 tons trykimprægneret træ i Danmark om året. Trykimprægneret træ behandles med en række forskellige midler, som skal forhindre, at det bliver angrebet af råd og svamp, og derfor nedbrydes for hurtigt. Disse midler, især arsen, krom, kobber og kreosot, er sundhedsskadelige og miljøfarlige. De frigives i miljøet, hvis træet brændes. I Danmark er arsen, krom og kreosot ikke længere tilladt, men importeret træ kan være behandlet med disse midler, og meget ældre træ har været behandlet på denne måde. Selvom nyt træ er behandlet med mere miljømæssigt skånsomme midler, skal alt trykimprægneret træ derfor indsamles.

Det anbefales generelt, at man bruger naturligt holdbart træ, hvor det er muligt, og i øvrigt udtænker konstruktionen, så træet ikke kommer i kontakt med jorden. Hvis træet endelig skal være trykimprægneret, så sørg for at købe træ, som er NTR-mærket eller imprægneret i Danmark.

Kilder:
Træbranchens Oplysningsråd - www.top.dk

Træ er et organisk materiale, der fortrinsvis bruges som byggemateriale. Det kan godt brændes, men selvom forbrændingen udvikler drivhusgassen CO2, er træ som sådan et neutralt produkt, da det levende træ har optaget tilsvarende mængder CO2.

Hvad gør jeg med det brugte træ?
Træ, som er i god stand, uden søm og skruer, kan genbruges. Det sparer ressourcer til behandling og transport af det friske træ, og nedsætter behovet for skovning. Hvis du har en miljøstation i din gård, kan du sætte det der, så andre kan bruge det. Hvis træet har stået i en periode på op til 2 uger uden at blive klunset, vil det blive lagt til genbrug på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen eller til storskrald, hvis kvaliteten ikke er god nok.

Trykimprægneret træ skal behandles særskilt se her.

Tøj kan være en stor belastning for miljøet, både når det kasseres og brændes, men i høj grad også når det produceres.

Bomuldsdyrkning kræver brugen af ekstremt mange sprøjtemidler og store vandmængder. Der dyrkes bomuld på 1/20 af verdens samlede landbrugsareal, men der bruges ¼ af verdens samlede forbrug af sprøjtemidler. En stor del af disse sprøjtemidler er DDT og methylparathion, som er forbudt i mange lande. Vandforbruget er også højt. 60% af alt bomuld bliver kunstvandet. Der kræves 8200 l vand til produktionen af 1 kg bomuld.

Uld er et mere rent materiale, men der kan være rester af sprøjtemidler i den. De kommer især fra midler, der er blevet brugt til at bekæmpe fluer og lus i ulden.

Farver og blegemidler, som bruges i den videre behandling, kan være både giftige og kræftfremkaldende.

Plastiktryk på tøj (specielt T-shirts) er ofte fremstillet af PVC; et af de mest forurenende plastikstoffer, der kendes (se dette) (1).

Gode råd om tøj
Køb tøj af god kvalitet, der holder længe. Det er ideelt, hvis tøjet er fremstillet af økologisk dyrket bomuld eller uld, men det kan også nedbringe problemerne, hvis man køber miljømærket tøj. Køb evt. tøj i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder. Aflever dit brugte tøj til genbrugsforretninger eller indsamlinger i stedet for at smide det i skraldespanden.

Hvis I har en miljøstation i din gård, kan I lave et byttehjørne til tøj.

Kilde:
1. Grøn Information 15, nov. 1998

Vinduesglas, også kaldet planglas, kan genbruges. Produktionen af nyt glas er meget energikrævende. Der kan spares betragtelige ressourcer på at genbruge gammelt glas (se dette).

Hvad gør jeg med det gamle glas?
Vinduesglas eller skår af disse kan genbruges. Hvis du har en planglasbeholder i din gård, afleveres glasset der, ellers skal det på kvartersmiljøstationen/genbrugsstationen. Glasset skal være renset for kit, inden det afleveres i beholderen.

Det brugte glas knuses og smeltes om, hvorefter det kan bruges til produktionen af nyt glas. Brugt vinduesglas kan også bruges til fremstillingen af glasuld, et glimrende isoleringsmateriale. Omkring 70% af de materialer, som bruges ved fremstillingen af glasuld, er genbrugsmaterialer.

Værktøj er værdifuldt. Mange mennesker i udviklingslandene har brug for værktøj, men har ikke penge til at købe det. Brugt værktøj bør derfor så vidt muligt genbruges og ikke kasseres.

Hvad gør jeg med mit brugte værktøj?
Brugt værktøj afleveres til genbrug. Værktøj, værktøjsmaskiner og haveredskaber kontrolleres og repareres af en række projekter i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke (1), før de bliver sendt til Afrika. MS sender hvert år ca. 2.500 værktøjsdele til Afrika.

Hvis værktøjet er så ødelagt, at det ikke kan renoveres, bør eventuelle jern- og metaldele pilles af og afleveres i miljøstationen i containeren for jern og metal.

Værktøj med genopladelige batterier, f.eks. boremaskiner og elektriske skruetrækkere, skal behandles som farligt affald, da de genopladelige batterier kan indeholde giftige tungmetaller.

Kilde:
1. Renovering af effekter til den 3. verden, folder fra renoveringsværkstederne i Danmark.